Endnu en glad morgen på motionsstien.
Jeg fatter stadig ikke hvad der sker for mig, men måske virker fremgangsmetoden med at planlægge noget 10 år i træk, før man gør det IRL ???

I hvert fald står jeg op som sædvanlig, drikker kaffe sammen med Internettet og spiser havregrød, tager tøj på efterhånden og pludselig er jeg ude i luften igang med armsving, som en anden Kaptajn Jespersen.

Netop som jeg stod og glædede mig over at ingen kan se mig her, kom der en anden løber joggende ude på vejen.

Vi hilste kollegialt på hinanden.
-Dav, dav, ja det er skønt, hej hej.

I går rullede jeg en tur på skøjterne i det flotte aftenlys.
Det er som om hele verden er øde på det tidspunkt, sådan lettere Science Fiction-agtigt.
Bomben er faldet og de få overlevende kører rundt på rulleskøjter fordi
-fordi deres fødder har muteret sig.
En C-film.

Hvis nu jeg også kommer i svømmehallen på fredag, så går denne uge over i historien.
Det ville faktisk være dejligt at have et klippekort til morgensvømningen som belønning for at være kommet igang med at løbe, og jeg har jo råd til det.

Efter 6-7 langtrukne og irriterende uger er mit bankskifte endelig (næsten) helt på plads.
Hold da op, hvor har det dog trukket nogle tænder ud at gå og rode med det.
Brr.