Vanvittigt irriteret på mig selv.

Igen har jeg kæftet op uden at tænke -
jo, jeg tænkte vel "se mig, hør mig"
- og nu døjer jeg en skidt smag i munden og skam over at være sådan et dårligt menneske.

Jeg gider ikke gå i detaljer med det, det involverer jo andre og det ville være fuldstændig forfærdeligt at blive genkendt.
Eller underligt kikset, så da.

Jeg har analyseret hændelsesforløbet forfra og bagfra og lidt fra midten og ud til siderne uden at komme andre steder hen end til at konkludere at jeg er et bøvehoved og en elefant i en glasbutik.
Som straf har jeg ordnet en del kedelige huslige ting (rydde op i bunkerne af tøj, rengøre køkkenskuffer, pudse sko etc).

Lige nu har jeg lidt hovedpine af at tænke de samme cirkeltanker.
Måske jeg skulle indtage lille cocktail af kaffe og Panodil.
Måske.
Kræver jo at man rejser sig fra sofaen (=et sted hvor tyngdekraften er meget stærk. Smlgn Sort Hul)

Stod lige i køkkenet og overvejede en ny straf.

Rengøring af badeværelse.

Siden må tiden og et par velplacerede undskyldninger kunne gøre det.
Skam og skyld er så invaliderende.

Til gengæld er mit hjem skinnende rent, næsten.

Dukker op i et rarere åndehul en anden gang