Jeg begynder lidt at tro, at Teak rent faktisk mener hvad han siger, selvom der er langt i mål.

Roomien er hjemme igen, så han sørger for at være mindst muligt samme sted.

Han var træt da vi snakkede i aftes. De var ved at skrive opsigelse.
Jeg er spændt på om der sker noget. Og lige så spændt på hvad der så sker. Hvor han ender henne. Hvor han så skal bo? Tre-fire måneder ude i fremtiden.

Et sted i maven er jeg glad for at der bliver gjort noget ved det hele. Små trin af gangen. Først af med en hund. Så huset. Næste projekt er noget jobhalløj. Ikke fordi han mangler noget at lave, men fordi det gerne skulle blive sikkert - chefen derude har vist sig som lidt en klovn og risikerer en konkurs. Ikke smart. Så Teak har udtænkt en redningsplan. Smart nok, hvis det ellers virker!! Har prikket til ham og forsøgt at åbne mulighederne for job et andet sted, med hans kundskaber er det heldigvis ikke noget problem.. Går hans ide ikke igennem, er det heldigvis det han har tænkt sig, at søge noget andet i en ruf!

Ligger og fiser den af under dynen. Burde stå op og komme igang med dagen. Stressturen fra i går er ude af kroppen.

Der er ro på, solen skinner så småt udenfor, og den dersens hovedpine har bare at forsvinde når den er bliver fodret med noget koldt vand.
Basta.

I dag bliver en god dag :-)