Søndage er sådan et ingenmandsland.
Sådan har det altid været i mit liv.
Nej det passer ikke.
Ikke dengang jeg gik i skole om lørdagen, og senere da jeg stod i farvehandler butik. Da var søndag Gud.
Den eneste fridag i ugen og den blev brugt godt og grundigt, hvert minut.
I dag varsler den om morgendagens arbejdsuge.
Stressen fra forrige uge, vågner atter op og gør sig parat.
Og sådan en weekend, hvor målene var mange og jeg kun når, under halvdelen.
Igen må udsætte personlige mål/behov til næste weekend.
En ny uge til: Alt min energi på andre, yde mit bidrag til samfundshjulet.
Ofte meget brugt, skynde sig at sove og tanke op til næste dag.
Pessimist? Bestemt ikke. Jeg har mange gode, spændende arbejdsdage - og uger. Kan godt lide mit job.
Stresset? Ja, jeg er kronisk stresset. Det sidder i kroppen. Fra dengang alt ramlede ned over hovedet på mig. Tab af familie, firma, formue og respekt fra samfundet.
Jeg ønsker ikke at være stresset.
Men søndagen minder mig om det.
Alligevel kan søndagen godt være god. Indeholde gode oplevelser.
I dag er det 1. maj. Og jeg skal ikke ud og svinge røde faner. Holder meget af farven rød, går tit i den farve. Men det er ikke min partifarve. Jeg er radikal humanist med konservative undertoner.
Derfor kan jeg godt holde 1. maj, men det har aldrig været en tradition hos mig eller det jeg kommer fra.
I går ringede en gammel veninde mig op. En stemme fra fortiden, da jeg var helt grøn.
Min bedste vens kæreste. Næsten et liv siden vi sidst har set hinanden. Vi havde et godt øje til hinanden, indtil min bedste ven gav mig et blåt øje. Så skiltes vore veje, det er vel 33 år siden nu.
Hende skal jeg til middag hos i aften. Tåstrup kl. 16:00
Er spændt på mødet. Hvad livet har budt hende og gjort hende til?
Indtil jeg skal afsted vil jeg være huslig. Har sat vasketøj over. Gøre lidt rent. Nyde solen i haven.
Gøre min søndag til en god dag.
.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.