Så er den påske snart gået.

Familien passet.
Teak besøgt.

Øjs, manden HAR for alvor noget i klemme.

Og vi har snakket om meget af det.
Ligesom han godt ved, at han endnu ikke har bevist det han gerne vil overfor mig endnu.

Huset, arbejdet og eksen.

Hvis der ikke er kommet lyd fra advokaten inden denne uge er ovre, opsiger de lejekontakten begge to. Han tager en tur ind til LLO og snakker med dem om situationen. Udlejer har i den grad misligeholdt sin kontrakt.

Job ser ud til at kunne flaske sig. Hans eneste problem er de penge der skal skydes ind.

Han ved ikke hvor han skal bo, når huset ikke længere er en løsning. Det skal han også have fundet ud af.

Sikken fyr der ville blive til mig ud af sådan en omvæltning.

Han ved at han været et kvaj overfor mig - og tilmed et stort et. Han ved at han ikke har været fair med hensyn til eksen. Senest har han taget hendes bil over i sit navn, fordi det ville give billigere forsikring. Det ville han snarest få lavet om.

Jeg er spændt på det kærestebrev der måske kommer. Jeg tror rent faktisk på, at han nok skal få skrevet noget. Jeg ved ikke hvad. Jeg ved ikke hvad jeg forventer at det ender med mellem ham og jeg - men mellem os fyldte jeg da igen tasken godt med efterladte ting jeg stadig har hos ham. Tøj, elektronik osv.. Der er nu så lidt af mit tilbage, at jeg i princippet ikke ville behøve det, før til sommer. Støvsuger, vasketøjskurven og tørrestativerne kan vente, eller er ikke strengt nødvendige, skulle det komme så vidt.

Jeg føler mig afklaret.
Jeg ved at det kan gå begge veje.
Han er helt klar på at vælge samme vej som mig.
Er spændt på hvorvidt det nu også er gennemtænkt.

Har respekt for hans valg, men har også meldt ud at jeg ikke vil tilbage til den hønsegård jeg forlod med Roomie og sindssyg ekskæreste. No way. Fik et lille problem med nogle tårer da jeg sagde det til ham, men understregede at det var ærligt. Jeg vil have en følelse af at han er min - og ikke en jeg deler med en anden. Det andet gider jeg ikke. Vi lå i sengen, han rykkede tættere på da jeg kom til at hulke sagte et par gange. Han holdt mig tæt. Helt tæt.

Det var rart ENDELIG at føle at han holdt med mig i ekskæreste-kampen. Det var skønt.

Sådan faldt jeg i søvn.

Søndag. Jeg sad og spiste i stuen da han kom ind med dynen om sig, for at spise morgenmad med mig. Hehe. Sødt.

Tog ud og gjorde rent. Tilbage og hente kamera og skyde nogle ret lækre hestebilleder. Tilbage til ham - slæbe ham med ud og handle. Tilbage til huset igen. Ordne lidt vasketøj og være doven. Gøre klar til grill med hans mor og hendes fyr.

Super hyggeligt. Først til sidst begyndte jeg at ærgre mig over, at jeg ikke kunne få lov at hilse af med ham i fred.

Han kørte mig til hovedbanen.

Fik et hurtigt farvel-kys og et: "Vi ses".

Jeg svarede ham med:"Det håber jeg"

Det hele står eller falder på hans handlinger. Hvad han får gjort eller ikke får gjort.

Det kærestebrev. Gad vide?

Jeg bliver hentet ved stationen i Jylland lige straks.
Gad rigtig godt høre fra ham i løbet af ugen, men gad lige så godt ikke St høre noget som helst.

Det er lette at gå rundt og vide at man er alene frem for ar rende rundt og hele tiden tænke på hvad der mon sker lige om lidt..

Men det er heldigvis let - jeg ER alene indtil han har bevist at jeg ikke skal være det. Det er en hel lettelse at indse at hønsegården ikke betyder noget andet, end at det er hans problem at få styr på det hele.