Tilbage på arbejde og chefen sover.

Vi skal til Holbæk, afgang herfra kl 11:00.
Jeg VED med sikkerhed at jeg bliver udspurgt mht. Teak.
Og får at være helt ærlig, jamen så gider jeg ikke snakke med GC (chefen) om det. Han kalder sig selv doktor love. Og er selv i et forhold der bare slet ikke fungerer.

Jeg orker det ikke.

Jeg orker i det hele taget ikke den her weekend, som bliver med max knald på. Arbejde i 24 timer, ud med penge til husleje, rengøring og hjem igen, med mindre jeg bestemmer mig for en hestetur eller tager et smut ud forbi Teak. Så tilbage til Fyn for at tage retur til Jylland. Jeg er allerede nu ved at gå op i limningen, og vi er kun nået til lørdag morgen!

Jeg må på en eller anden måde komme igennem, og det forhåbentlig uden at snakke alt for meget om mig selv. Jeg gider ikke skulle forsvare at jeg har valgt at flytte derhen hvor jeg skal - hvilket 100 % sikkert bliver disset, fordi det ikke er Frederiksberg! GC forstår ikke at jeg ikke ser de samme ting i byen som han gør. Det er fair nok synes jeg - men han har vist set det som sit formål i livet, i hvert fald når jeg er på vagt, at få mig til at elske København.

Min udsigt lige nu er en kæmpe boligblok i gul beton. Hvordan kan man elske at bo sådan et sted? Jeg forstår det ikke - men kan sagtens respektere dem der kan..

Teak.. Min respekt for ham stiger lige så langsomt.. Vi har snakket godt sammen i løbet af ugen - han har ringet tilbage hver gang, også en enkelt aften hvor han fik vækket mig efter jeg var gået kold, men det var nu ganske hyggeligt. Torsdag og fredag kneb det med kommunikationen - han fik lige et surt anfald på en telefon der blev ved med at ringe, fik jeg kort forklaret fredag. Han var på vej til noget bilhalløj med en kammerat, så det blev kun en hurtig snak.

Ellers har jeg intet at sætte finger på. Han og Roomien har en aftale om at opsige huset hvis de intet hører fra advokaten senest i morgen. Er nysgerrig der.

Åh, GC er stået op. Med min hjælp selvfølgelig. Indtil videre har han spurgt ind til mig et par gange og jeg har snoet mig fint udenom ved at snakke om netop afsluttede første praktikophold. Jeg føler at mit forhold er mit privatliv og det vil jeg i grunden gerne værne lidt om.

Også selvom GC er flink nok ellers og betegner os som venner mere end chef-ansat. Dog snakker vi kun når jeg er på job hvor jeg tilmed oplever ham som holdningsmæssigt meget dominerende. Han bliver hurtigt reserveret når han indser at han ikke kan få mig til at skifte mening.

Mine sko gnaver. Må fikse det inden vi kører, et passende tidspunkt kunne være nu, mens han er på toilettet.

God solskinsdag!