Hvad i alverden er det dog at jeg laver. Jeg tager den jeg elsker mest, tror jeg laver en joke og så BAMM! Gik det lige ad H.... til. I det mindste fik han forklaret mig at jeg i hans øjne sammenlignede ham med både voldtægstforbrydere og slapsvanse. Well.. joken var ikke sjov hvis jeg mente at han havde noget med dem at gøre. Muligvis var den ikke sjov alligevel og i virkeligheden viste det sig at den slet, slet ikke var sjov. Nu hader jeg selv sætningen \"kan du ikke tage en joke?\" af hele mit hjerte. Man har lov til ikke at kunne tage joken af og til. Men det var bare en joke og en lille smule politik - det skulle ikke være en ydmygelse og nu er jeg selv så ked af det. Et slag hvor det gjorde ondt - kombinationen empati/maskulinitet. Men jeg har forsøgt at rette op på det og han sågar har forsøgt, men der er vist ikke så meget mere at vi kan gøre for hinanden her i nat. Jeg har undskyldt, sagt at jeg ville ønske at jeg ikke havde sagt noget, men helt tage det tilbage har jeg ikke gjort - for den politiske del mener jeg jo. Det ville være løgn at påstå at jeg ikke mente den del - men jeg mente bestemt ikke noget i samme retning om ham. Katten er svær at stoppe tilbage i sækken.
Jeg havde ellers sådan et par gode dage og fik blomster sendt af ham i går. Ville i virkeligheden gerne have brugt dagen på at gøre ham glad.
Well.. midt om natten og jeg har ødelagt hans nattesøvn - han siger at han nu vil træne til han bliver træt. Imens vil jeg vente til mit ansigt har tænkt sig at forblive tørt inden jeg går i seng.