Var til handleplansmøde vedr. André i dag. Der var ingen overraskelser, idet at vi havde på forhånd fået en handleplansoplæg - hvortil vi ingen særlige bemærkninger havde. Hans doms anbringelse og ” medicineringstvang ” ophøre til august, så mødet drejede sig mest om hans fremtid.

Han har et stort ønske om at flytte hertil, men det er nemmere sagt end gjort. Han befinder sig, som han altid har gjort, i en gråzone. Han er enten for god eller for dårlig til de tilbud kommunen råder over. Uanset hvordan og hvorledes, så skal han ikke bare kastes ind i en alm. lejlighed. Der skal være en vis opsyn, samt hjælp i dagligdagen.

I første omgang arbejdes det på egen lejlighed i forbindelse med bostedet ( 100 meter. ) Dvs. at der er personale inden for rækkevidde, samt opsyn med ham. Gav udtryk for, at hvis det snarlig blev aktuelt, så er det ønskeligt fra min side, at han blev der til næste forår. Kommunen acceptere det umiddelbart – velvidende om at de ikke har andre tilbud.

Jeg lyder meget krævende og det er jeg også. Jeg er min søn nærmest, og jeg vil kæmpe for at han får et værdig liv. Ved at han koster systemet en bondegård, men jeg er også den første til at sige, at jeg betaler min skat med glæde.

Michelle og André tog bussen til Tyskland sen eftermiddag. Hentede dem omkring kl. 21,30. André sover derinde. Er ikke bekymret. Michelle holder sig i skindet når han er der – hvilket får mig til at ønske at han altid var.

I morgen er det weekend – hvilket betyder at jeg skal på arbejde igen,. Arbeit magt frei, men ikke før på mandag.