Jeg kan ikke komme på en præcis oversættelse, fejltagelse rammer ved siden af, og utilstrækkelig er bare heller ikke helt det.

Sover ti timer hver nat, som en død sten. Hører intet når først jeg sover.

Var i stalden og strigle lidt på et par heste i går, den ene kunne jeg slet ikke komme i kontakt med, og den anden, som er en satan, fandt sig stille og roligt i alt, vel sikkert i håbet om at jeg ville lukke ham ud så han kunne stikke af. Niks makker. Min plan var hverken at strigle unghesten eller fjollebollen, men derimod at give ridehestene en tur. De var så på fold. Ingen strigling der.
Havde en drøm om at få bagt pølsehorn, det lykkedes heller ikke.

Ringede til Teak og var hård. Min bil bliver ikke fikset i weekenden, med derimod i den næste. Så kan jeg slippe ud af det. Hvis det da overhovedet er det jeg vil? En klog person har sendt mig en kommentar, som - indrømmet - har fået mig til at tænke mig rigtig godt om. Er det for dumt at sige ham fra nu, er det hele sejlet som følge af det her stress? Som jo kan - så smukt som det var formuleret - sidestilles med angst. Angst for at være alene igen, efter jeg havde fundet noget jeg troede var rigtig godt? Lige pludselig at have fået det her behov for ham, kan vel oversættes til præstationspres fra hans side.. Og præstationspresset langt oveni hans egen stress kunne vel nemt have slukket for følelserne? Eller lagt en betydelig dæmper på dem? Vel også er det derfor han går rundt og afventer og bare slutter det?

Har fået uventet respons på en boligsøgning i går. Et værelse. Billigt. Jeg ville sandsynligvis kunne beholde bilen, hvis jeg kunne bo der. Er fristet til at tage ud og se på det i weekenden. Der var også en anden lejlighed på Frederiksberg. Den ville jeg i grunden hellere have. En hel lejlighed. Dyrere, men ikke urimeligt, og så må jeg bare være indstillet på at spare på strøm og vand. Varme skal der sgu være.

Sært som jeg er så forbandet ulykkelig..!
Vil så gerne ovenpå!