Jeg har fået ny mobiltelefon. Den kan gå på nettet. Jeg kan nu læse mails, se opdateringer på facebook, og alverdens ting. Det er en android telefon, og jeg kan gå ind og hente alle mulige programmer til den.
Helt utrolige, men for det meste ret irriterende ligegyldige programmer. Et program – et dagligt horoskop holder mig dog ajour med hvordan min dag givetvis vil forløbe.
Mest gøres jeg opmærksom på gode energier, nært forestående følelsesmæssige kulminationer eller økonomiske muligheder der ligger ligefor, men i dag var der nærmest tale om en slags advarsel om ikke at være for åbenmundet overfor et menneske der ville udnytte mit behov for at at dele noget problematisk... det har jeg tænkt en hel del over siden i morges. Det kan jo gå hen og blive et ret stort problem. Og så stirrer jeg bare vantro på telefonen.
Især fordi den kun har ringet én gang, og da var det en sælger fra Information der ringede for at høre om jeg ikke havde lyst til at modtage avisen til en helt fantastisk lav pris, efterfulgt at flere priseksempler alt afhængig af abonnementsperioden, og det gav helt god mening sådan at få præsenteret disse priseksempler – også selvom jeg på intet tidspunkt fik lyst til at modtage avisen.
Og det er egentlig ikke indholdet eller formatet jeg har noget imod, blot at man her ejendommen ikke får avisen ind ad døren, men blot smides udenfor på trappen, og jeg har oplevet at finde gennemblødte aviser, eller at de er blevet stjålet. Sågar var der engang en hund der havde skidt ovenpå avisen – så abonnement er ikke rigtig sagen heromkring.
Jeg fik flere gange i løbet af samtalen lyst til betro vedkommende noget dybt personligt, for ligesom at udfylde min del af forudsigelsen, men det blev ikke rigtigt til noget.
Siden har telefonen været omgivet af tysthed, så jeg har kigget ud af vinduet. På duen. Der sidder nemlig en due på tagryggen overfor. Den har siddet der hele formiddagen. Helt utroligt. Måske venter den på noget. Jeg er ikke helt klar over det, men den fascinerer mig. Man kunne selvfølgelig spørge sig selv, hvordan jeg dog har tid til at gøre mig disse observationer, og det har jeg måske også svært ved at retfærdiggøre.
Jeg har valgt ikke at åbne vinduet og råbe ad den, og hvor skulle den også flyve hen? Vi venter sammen. Det er føles rigtigst at.... hov, dér satte den af. Nu er den væk.