Puha, sikke nogle uger..

Kom hjem fra Hvidovre Hospital i går eftermiddags, efter igen at have besøgt dem pga smerter i lyske/mave og plukveer.

Det har været et helvede, med smerter og plukveer om natten, så meget, at jeg ikke fik min søvn og til sidst hang i laser, mest psykisk.. Ringede flere gange til fødegangen og jordmodercenteret, tudende, da jeg ikke kunne finde ro og var urolig, men først på 3.dagen, hvor jeg først selv fandt ud af, at der også var hyppige plukveer og fik det forklaret, ville de tage mig ind. Min læge var selvfølgelig på kursus..

Min mor kørte mig derind fredag morgen, meget tidligt - på min fødselsdag endda, og de mærkede på mig, tog nogle prøver og gave mig en muskelafslappende og ve-stoppende pille (gigtmedicin), som virkede fantastisk, og så fik jeg mig verdens bedste lur, da jeg kom hjem og var klar til fødselsdagsmiddag med familien.

Allerede om aftenen da vi kom hjem, startede et kæmpe skænderi med B, som ikke lige var så skide fintfølende overfor 3 dages smerter og at det rent faktisk var min fødselsdag, så jeg sov dårligt igen og skældte ham ud hele lørdagen, og han skældte tilbage, men kunne godt se, at han havde været urimelig at tage 'ting' op på det tidspunkt, så da jeg skulle til koncert om aftenen, var smerterne på vej tilbage, og jeg havde overhovedet ikke fået hvilet mig.. Ikke så skide smart..

Nå, men så startede hele cirkuset igen, og søndag fik jeg en tid igen til mandag morgen, og efter 2 1/2 times ventetid, var der endelig en doktor, som havde tid til at se mig. Hun fandt ud af at det er et fibrom på 4 x 4,5 cm, som driller mig, og at der ikke er noget andet at gøre, end at 'arbejde med smerten', som hun sagde.. 'noget meditation eller afspænding' forslog hun, men jeg var bare ved at rive hovedet af hende...

Vi havde spurgt om kønnet, da vi ikke har kunnet se det på de andre scanninger, og hun var så smart at vente med det til sidst, for da hun fortalte mig og svigermor, at det er en pige, måtte vi lige klemme en lille tåre og glemte næsten alt om smerter og træthed.

En lille pige :0) Vi havde det alle på fornemmelsen, men blev gladligt overraskede og bagefter kørte vi ud og købte det fineste sæt tøj, som vi fik pakket ind og givet til B. han lurede at vi havde fået kønnet at vide og blev stum af forventning, og selvfølgelig glad for 'afsløringen' :) Vi var da helt klart også blevet glade for en dreng, men nu var det altså en pige, der stod højest på min og svigermors ønskeliste - hi hi.

Det er endelig lykkedes mig at give slip i tanken om at finde job inden jeg føder OG have det fint med det, så det er dejligt. I morgen skal jeg til samtale i et stort konferencecenter, men jeg er i tvivl om jeg kan klare 4 ugers praktik på fuld tid, da smerterne ikke er væk og jeg skal slappe meget af, men de er klart blevet bedre og jeg sover bedre om natten, nu hvor jeg ved at det ikke er tegn på for tidlig fødsel eller andet farligt.

Men...det er svært at tage beslutninger og skulle sige nej til en evt. praktiskplads og en god kontakt, og det er én af de ting jeg hader mest... Men jeg bliver nødt til at tage mig selv i første række og ikke være så skide bange for at skuffe nogen.. Jeg kan jo ikke gøre for, at jeg har smerter!
Nå, men jeg tager til samtalen i morgen, og så må vi se hvad der sker.

Det 'sjove' er, at efter jeg har givet slip i at finde job, er jeg blevet kontaktet af 2 headhuntere og et firma har været interesset på jobindex - det er bare typisk...