Jeg er stået "tidligt" op for at lave morgenmad til min kæreste, der var i byen i går. Hun sover stadig, jeg nænner ikke at vække hende, ved ikke hvornår hun kom hjem, og jeg snyder mig lidt tid til litteraturen.
I dag anmelder jeg Laugesens "De sagde hans hund havde lopper" (og det skulle de ikke have gjort). Tjek den ud og skriv mig, hvad du synes om anmeldelsen og ikke mindst bogen! Siden er omkunstenomkunstenogkunsten.blogspot.com. Jeg ved godt at sidenavnet på ingen måde er overskueligt. Man kan også gå ind igennem en anden blog (jazzazine.blogspot.com) - vis hele min profil - og så står den lidt nede på siden under "mine bolgs". For mig er internettet vokset. Og internettet er vokset for litteraturen. Jeg har opdaget internettet som et fantastisk sted at finde andre skrifter om litteraturen. Folk skriver uhæmmet om litteraturen - på internettet! Problemet med en side som fyldepennen.dk er måske, at den glemmer at forholde sig til virkelighedens bogmarked. Selvfølgelig læser folk herinde bøger. Men hvorfor ikke give sig til at diskutere den nye danske litteratur? Jeg ville foreslå, at alle herinde læste Josefine Klougarts nye "Hallerne". Den kommer på fredag og er, hvad man kan kalde sprit ny litteratur. Damen på kun 25 er lige blevet færdig med forfatterskolen. Man kan måske også med fordel læse hendes debutroman "Stigninger og Fald". Den er et interessant sprog-eksperiment, indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris og kun et år gammel.
Et er at ligge og bøvle med sin egen stil, men hvad med at se og læse den stil, der netop bliver udgivet. Der NETOP bliver det, man gerne selv ville have ens tekster gjort. Nemlig udgivet. Bare et lille udbrud:-)

Men udover at læse og skrive Laugesen ud på min blog, med en masse citater og små forundringer over sproget i en gammel mands mund, sånår jeg nok ikke mere af litteraturen. Jeg har en skak-match senere på aftenen imod en for mig uhyggelig stærk spiller i den lokale skakklub. Den ser jeg frem til at holde remis!

Bogbinderiet i aftes var interessant. Jeg kom ind i formningslokalet på Fjordsgadeskole i Århus. Nogle folk sad allerede ved bordene og var gået i gang. Jeg blev sendt over til et bestemt bord af læreren Erik, der omgående spottede mig som ny på holdet. Det viser sig, at dem der melder sig til kurset, er gamle rotter der har været der mange gange før. I virkeligheden var vi kun fire tilkomne, og vi gik så i gang med at skille siderne fra hinanden. Jeg skulle lime bogryggen på en samling Kinesiske essays. Det gik stærkt og nemt. Nu ligger den og tørrer, og senere skal den sendes til bogbinderen, der skærer bøgerne til for 25 kr stykket. Mere krævende var Karen Blixens Den Afrikanske Farm fra 1937. Jeg tror faktisk der er en førsteudgave, jeg har fået fingrene i uden at vide det. Men altså, jeg gik i gang med at skille bladene ad. 16 ad gangen i den store bog, der var syet sammen under limen i ryggen. Det var netop det, jeg gerne ville lære. At sy en bog sammen!
Jeg nåede desværre kun at skille bundterne ad. Næste gang skal den saves lidt i, der skal lim på nogle snore og så skal den også snart til skæring. Jeg forestiller mig, at de to bøger kan holde hinanden ved godt selskab, mens de ligger blandt de mage andre forskelligartede bøger hos binderen. På en eller anden måde er det sådan på kurset, at folk ikke rigtig tænker på, hvad det er for nogle bøger, der bliver indbundet. Bogbinding er først og fremmest et håndværk, og det kan godt gøre mig en lille smule urolig...