På grund af et pludseligt maveonde blev det ikke til så forfærdelig meget anmeldelse i går. Men nu er den altså endelig ude. Jeg er bevidst om, at jeg har skrevet en udemærket anmeldelse, men den mangler en lille smule sproglig begejstring. Måske fordi den blev skrevet med ondt i maven et godt stykke af vejen. I alle tilfælde synes jeg, at alle derude skulle gå ned på biblioteket og læse lidt i De sagde hans hund havde lopper. Det er en poetisk sag, som de fleste pseudo-digtere herinde godt kunne lære lidt af. Og det er altså derfor folk skriver herinde i stedet for at skrive direkte til forlagene?
Læs og lær lidt af mestrene og føl jer så inspirerede... også Dem hr, Colding. Jeg er sikker på, at De ville synes om Laugesens seneste;-)

Godonsdag