Påskeferien er ovre, en ny uge begynder.. og hvor er det dog en del tid siden jeg har skrevet i dig min kære dagbog.
Påskeferien har, på trods af at jeg havde FERIE, været stresset. Der var så mange forsømte venner, som krævende sin del af mig og min kæreste.. Så der har ikke været megen tid til afslapning..
Jeg har haft kontaktlinser i de sidste par dage, det meste af tiden. Det går fint med at få dem i, næsten ligeså med at tage dem ud om end det er lidt sværere og også fint med følelsen af at have dem i.. Men styrken.. ARGH.. Hvis det ikke kan blive bedre, så er det bare ikke mig. Det er ellers så dejligt at have dem i, for man slipper for de dumme briller der hele tiden er i vejen. Men fordi jeg har en bygningsfejl, så er det noget med at de ikke kan sidde helt perfekt og synet måske bliver en del ringere. DET kan jeg ikke leve med, hvis det fortsætter sådan her og jeg ikke kan få bedre kontaktlinser. Det værste er at sidde foran computeren er uendelig hårdt.. Og hvor meget er det lige jeg normalt bruger den.. hehe.. Nu må vi se hvad de siger når jeg skal til tjek.
Hmm, dødsfald i familien.. Min kæreste onkel døde i torsdags.. I en alder af 49.. han skulle have blevet 50 i søndags. For pokker.. det ER jo ingen alder. Det er skræmmende. Manden havde bøvler så meget med hjertet og tabt sig, droppet smøgerne, stresset ned og alligevel dør han, mens vi alle troede det gik BEDRE for ham. Ærligt, kendte ham ikke vildt godt men havde da mødt ham nok gange til at vide at han var en reel og god mand.
*Man tænker lidt ekstra over tingene, når sådan noget sker..*
Vennerne.. tjah.. lige nu har jeg det sådan at jeg IKKE vil se flere småbørns familier det næste ÅR! *G*
Vi havde besøg af det ene vennepar, som har en dejlig to-årig pige og en i vente i mavsen, onsdag aften til hyggelig grill mad.
Og torsdag fik vi besøg af en veninde, som med sig "på slæb" havde sin lille charmetrold af en søn på også to år, samt hendes nye kæreste. Han, altså kæresten, virkede umiddelbart som det mest fornuftige hun har kendt længe, så jeg håber dælme han er god ved hende.. ELLERS! *G*
Men begge dage var det SÅ hårdt at se kæresten tumle rundt med ungerne, give dem tøj på, sørge for de ikke kom for tæt på grillen etc. Jeg ved bare han bliver den dejligste far engang.. Men det er bare hårdt at se hvor godt han har det med børn og hvor godt de har det med ham, når man VED man SKAL vente lidt endnu.
Lørdag var vi så igen sammen med det første vennepar ude hos dem, hvor kæresten hjalp ham med at støbe gulv og jeg var indenfor og hjalp hende med deres dejlige pige. *suk*
Det var lidt fedt at se kæresten være sådan lidt handyman, hvilket jeg nu godt vidste han var i forvejen.. Men det er fint han øver sig lidt inden vi forhåbentlig engang får råd til hus *G*
Søndag var det så et trejde forsømt vennepar.. *G* Dog uden børn.. Men men men.. de havde besøg af hans søster, som lige er gået fra manden.. Og hvad har hun? En søn på 3 år.. *G* Som åbenbart "forelskede" sig i mig i løbet af aftenen.. så meget så han smed sutten hver gang jeg kiggede... *GG*
*jeg er i hvert fald stor nok til ikke at gå med sut*
Hehe..
Nå.. Nok om børn.. for nu.. *SS*
Stakkels dagbog..
Idag har jeg bare læst og læst og læst.. Har en engelsk kæmpe bog skrevet på rasta engelsk, som jeg skal lave rapport om.. altså emnet den omhandler.. til imorgen.. det kan jeg bare ikke nå.. Jeg er nødt til at være "syg" imorgen.. *host host* Ja ja, jeg kan allerede mærke det *G*
Nej, normalt ikke noget jeg gør, men jeg kan ikke komme i skole uden denne rapport, da den er meget vigtig.. så det er tidlig op og til computeren og SKRIVE..
Nå.. nu vil jeg i seng kære dagbog.. Så jeg kan være frisk til imorgen. Det er en lidt rodet affære du fik dig her *SS*
over and out!
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.