"Kære L og H

I skal vide at jeg har tænkt rigtig meget over det her, og at jeg har været rigtig ked af det, men som tingene er nu, ser jeg ingen anden udvej end at bede jer fritstille mig.

Som den ansvarsfulde og loyale person jeg er, har jeg prøvet mit bedste for at arbejde videre under omstændighederne og få tingene afsluttet på en ordentlig måde, men er blevet mere og mere deprimeret for hver uge der gået, og for ikke at ende med at gå ned med stress eller det der er værre, er det her min sidste udvej.

Jeg håber at I forstår min situation og at vi kan få afsluttet tingene på en ordentlig måde. Jeg vil gerne komme ind til et møde med én af jer, når I har fået talt om min udmelding, men mødet kommer til at dreje sig om hvor vidt I vil fritstille mig, eller om jeg skal melde mig syg resten af perioden.

Det er rigtig ærgerligt at det skal være sådan, men jeg bliver nødt til at passe på mig selv.


KH
C"


Puha.... Har lige sendt ovenstående til mine chefer..... Det er så sørgeligt og så angstprovokerende, men jeg kan virkelig ikke se nogen anden udvej. Jeg har været sygemeldt i to uger, og har talt med B, min mor, psykologen, jobkonsulenten, fagforeningen og alle andre jeg kunne komme til at tale med, og de har alle støttet mig i min beslutning.. Det var faktisk jobkonsulenten, der gjorde mig opmærksom på hvordan jeg egentlig gik og havde det og B har kunnet se nedturen fra uge til uge og jeg selv kan også se alle tegnene og jeg vil ikke derned igen!

Det har været nogle pisse hårde uger, og jeg føler at jeg for alvor rammer bunden nu, men nu hvor det er meldt ud, kan jeg også mærke en lille lettelse.. Jeg passer på mig! Jeg er det vigtigste i mit liv! BASTA!

Det var en ordentlig øjenåbner jeg fik hos psykologen i går.. Han sagde at jeg måtte besidde én eller anden form for ukraft, for uden den, kunne jeg i værste fald være endt som narkoluder, og han mente det helt seriøst.

Jeg kan godt se hvad han mener, at jeg gennem mit liv har oplevet de svigt, som har gjort at jeg har søgt opmærksomhed og bekræftelse og aldrig kunne få nok, og dermed kunne have sagt ja til alle de tilbud jeg har fået om både hash, stoffer, at danse på bordene hos HA-rockere og endt et meget meget værre sted end jeg er nu.

I dag er dag nul. Endnu en chance for at opnå det liv jeg ønsker mig, som jeg allerede i stor grad har, og nu er turen kommet til job - ikke et hvilket som helst job - det der gør mig glad, som jeg kan præstere i, have det sjovt i og give andre mennesker en oplevelse. Hvad det skal være ved jeg ikke, men jeg er kommet det meget nærmere nu.