Tjah..så går den jo nok ikke så meget længere. Det er pisse hårdt at være på job, når jeg er opsagt, og jeg har virkelig prøvet at gøre mit bedste for at passe på mig selv, men søndag aften bliver bare værre og værre...
Tanken om at skulle på arbejde gør mig i rigtig dårligt humør og jeg bliver ked af det, jeg slæber mig på arbejde mandag morgen, 'arbejder' hjemme tirsdag og de sidste par uger enten også onsdag eller torsdag.
Har virkelig ikke lyst til at tage på arbejde og det er begyndt at påvirke mit humør i weekenden også, så jeg har virkelig måtte tænke seriøst over tingene. Tog en snak med Sandra i går, på vej hjem fra babyshower og hun sagde at hun udemærket kunne mærke på mig at jeg ikke havde det godt, og at jeg ikke skylder firmaet noget som helst. Hvis jeg bare ikke var så fandens loyal.. men i sidste ende er det mig, det går ud over, og lige nu har jeg slet ikke lyst til at arbejde nogen steder..
Godt jeg har både psykolog og jobkonsulent.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.