Puha...det værste er overstået..

Min chef ringede i dag, og jeg turde næsten ikke tage telefonen, men gjorde det alligevel fordi jeg var så nysgerrig. Han spurgte til hvordan jeg havde det og sagde bagefter at de havde snakket om det og snakket med HR om at de havde besluttet at 'lade mig gå'. Han spurgte om jeg kunne sætte ham ind i tingene til et møde, gerne udenfor arb., og vi aftalte at tales ved igen om en 14 dages tid, for jeg vil slet ikke røre noget, der har med arb. at gøre lige nu, bare tanken om det får halsen til at snøre sig sammen, så...én ting ad gangen.

Jeg ved ikke om de fritstiller mig, eller beder mig om at melde mig syg den sidste tid, måske beder de mig tage al min ferie og så fritstilling, det er sq lige meget. Så længe jeg kommer ud af det på en god måde uden at gå ned med stress!!!

Det føles så godt, og selvom jeg stadig har ondt i maven er jeg også usigeligt lettet over at jeg får lov til at få lidt tid jeg kan bruge på at bearbejde de sidste 2 års mange fyringer, Mortens død og min egen fyring - et tundt læs er blevet løftet fra mine skuldre, og jeg er taknemmelig for jeg kunne sige fra.