I går skulle jeg have fjernet sting. Jeg skulle ikke ind til min læge denne gang, men i stedet ind til sygeplejersken. Venteværelset var proppet og der var forsinkelser, altså rigtigt modbydeligt. Heldigvis havde jeg en pædagog med derned, havde dog dårlig samvittighed over, det gik ud over hendes frokostpause. Jeg gik ind til sygeplejersken alene. Jeg var forberedt på en moralprædiken 1) fordi jeg er selvskader, og selvskadere for altid moralprædikener 2) fordi der var gået lidt betændelse i såret fordi jeg havde blæst alle deres formaninger om sårpasning en lang march. Jeg fik ikke noget moralprædiken. Sygeplejersken var noget så sød. Hun talte bare helt almindeligt til mig. Nogen fjerner sting uden at tænke på at det faktisk gør lidt ondt, men hun var meget nænsom. Da jeg gik smilede hun til mig og klappede mig venligt på skulderen uden at det kom til at virke nedladende. Jeg var glad i flere timer efter. Mit gode humør blev dog ødelagt af et rigtig træls husmøde hvor alle drengene talte som var de på speed.