Start på anden etape af studiet...som nu giver mig +4 timers skole -og transporttid!

Selvom jeg forsøger mig med positive tanker af den bedste ”Louise Hay-stil”, finder jeg det rigtig vanskeligt.

At skulle jonglere med DSB og en konstant stres over min søns lange dag i vuggestuen, er i den grad en udfordring for mig. For første gang siden jeg begyndte på mit studie, har jeg taget mig selv i tanker alla ”hvad kunne jeg ellers læse eller foretage mig?”...og det generer mig. Jeg er VILD med det studie og vil det enormt gerne. Jeg er god til det, finder det interessant og føler at jeg omsider har fundet min vej. Men om jeg fatter hvorfor studiet ikke kan læses i København og hvorfor jeg absolut skal knokle mig hele vejen til Roskildes udkant.

Jeg har kun været der to dage og ikke en gang har togene kørt eller kommet til tiden. I morges var det helt gakket; utal af aflysninger, forsinkelser og tilmed en passager der fik nok, gik totalt amok i toget og måtte fjernes af politiet. Selvom den yderligere forsinkelse som han var skyld i irriterede mig endnu mere, følte jeg dyb sympati med den arme stakkel. Mens vi andre blot sad og brokkede os i stilhed, lod han frustrationerne få frit løb og udtrykkede sine aggressioner over DBS som vi alle følte.

I toget hang der tilmed en DSB-reklame som antydede noget med at være hjernedød hvis man valgte sin bil frem for toget!

Bil? Jeg har overvejet det og dykket ned i budget for at se om det ikke nok kunne lade sig gøre. I forvejen koster et månedskort til toget mig over en tusse. Vi skal op før 05, Emil er den første der bliver afleveret og én af de sidste der bliver hentet. Jeg kan næsten ikke ha' det! Ik nok med at mit daglige skema har givet mig 2 ekstra lektioner, skal jeg også bruge over 2 timer på transport (og med de daglige forsinkelser løber det yderligere op!). Indkøb, cykling til og fra vuggestuen efterlader mig med under 2 timers tid med Emil. Men en bil ville det nærme sig noget humant...også selvom jeg havde svoret at jeg som bymenneske ALDRIG ville have bil. Jeg har endda overvejet at sælge min Christiania for at få råd til udbetaling!

Jeg trives bare IKKE med den slags stres!

Men...ro på. Jeg må forsøge at få farmand mere på banen. Hvis han bare kan hente et par gange om ugen, vil de lange dage bedre kunne accepteres. Han har også en interesse i at Emil ikke har en 10 timers dag. Jeg må håbe på at rutinen vil give sig selv og at det hele nok skal gå. Måske vil foråret og sommeren lysne det hele lidt op?