18 år siden

De bragte hans liv i fare...med vilje!

Positive tanker
Ace Burridge...
11 år siden
Ballade med drillenissen
Carsten Cede...
10 år siden
Bon jovi
Martin Micha...
5 år siden
3. Side - I'm back!
Sweetypie93
6 år siden
Ensom og hvad så?
Josephine Lø...
10 år siden
Et tomrum
Katrine Søre...
10 år siden
Sommerferie i Danmark
Marie-Christ...
8 år siden
Skam over sæd og æg - Kas...
Kasper Lund ...
8 år siden
Maler vinge billeder
Poul Brasch ...
10 år siden
Skrivende
Michala Esch...
6 år siden
Fin lille weekend
David Hansen...
10 måneder, 5 dage siden
Kafferumlen - Kasper Lund
Kasper Lund ...
8 år siden
Forbi ....
Halina Abram...
7 år siden
Så kom der en Lille-bebs.
Michala Esch...
15 år siden
Højskoleophold
Hanna Fink (...
10 år siden
Onsdag
Hanna Fink (...
11 år siden
Oktober
Camilla Rasm...
11 år siden
Den gamle gartner
Peter
10 år siden
Med hovedet et vist sted
Caby
9 år siden
håb
Halina Abram...
7 år siden
Boxning
Ida Hansen (...
6 år siden
Farvel i morgen..
HCDitte
10 år siden
Min første dag på fyldepe...
Wonderadult
12 år siden
Hold mig i hjertet for en...
Kasper Lund ...
8 år siden
Tanker om vægge med udsmy...
Olivia Birch...
9 år siden
Mit første blogindlæg
Nikoline Bus
7 år siden
Lidt af hvert.
Hanna Fink (...
8 år siden
Positivitet?
Luna Mø
7 år siden
Stilhedens tanker.
Line Ley Jen...
10 år siden
Juleferie :)
Michala Esch...
15 år siden
Hvad blev der er nævekamp uden for af værtshuset? Hvad blev der af mand til mand boksekampen mens vennerne holdte sig som tilskuer indtil den retskafne kamp blev afviklet? Eller hvad blev der bare af at passe på sine medmennesker – selv dem man IKKE kender? Den utalte respekt overfor andre mennesker?

Da jeg søndag morgen kommer gående på Nørreport st. perron i den tomme ende, ser jeg kampen mellem to gutter og en sagesløs fyr, som jeg til at starte med, i mit naive sind, tænker er en ”leg” mellem venner. Det tager mig så omtrent 2 sekunder at fatte, at det ikke drejer sig om noget som helt der har med venskab at gøre men derimod en unødvendig og voldsom episode hvor 2 fyrer hamrer løs på en tredje.
De er bare så voldsomme og modbydelige. De smadrer løs på fyren der prøver at beskytte sig med armene op for ansigtet. Jeg holder lidt afstand og er ikke bange, mere på stikkerne overfor om jeg ikke bør gribe ind. Men hvad kan jeg stille op? Mig, tøs med tynde arme og i det hele taget altid for rapkæftet i forhold til hvad jeg kan gøre for at beskytte mig selv eller nogen anden.

Jeg ved ikke hvad der egentlig går gennem mine tanker i de sekunder. Jeg ser at alle som kunne komme til undsætning, er helt nede i den anden ende af perronen. Jeg tænker at jeg vil sætte mine tasker og min kaffe fra mig på bænken og finde min mobil frem. Jeg tænker at de snart må stoppe nu hvor fyren efterhånden bløder rigtig meget fra ansigtet. Tænker nok ikke så meget…

Efter 2 år på Istedgade har jeg oplevet lidt af hvert inden for den slags nytteløst bullshit. Jeg har lært mig selv ikke at blive panisk og at vurdere alvoren mht at gribe ind, tilkalde hjælp osv. Jeg synes det er frygteligt at min automatiske hjælp til mine medmennesker har måtte gennemgå justeringer og at jeg ikke bare på sekundet yder hjælp.

Fyrene sparker ham rigtig hårdt. Han rammes lige i ansigtet og falder med et brag ned på skinnerne. På det tidspunkt slipper jeg alt hvad jeg har i hænderne og nærmer mig gutterne. Den ene ser godt at jeg nok har intentioner om at ”blande mig” og siger noget med ”HVAD?” til mig.

Fyren ligger nede på skinnerne. Han er virkelig slemt tilredt og forsøger at komme på benene. Han mumler noget med ”stop nu, please!” ”I HAR fået mig…stop nu okay!”. De bliver bare ved med at sparke ud efter ham. De smider flasker og dåser ned på ham, spytter på ham og siger ”Vi slår dig kræft edme ihjel! Kom vi stikker ham kræft edme ihjel! Du skal ALDRIG slå ud efter mig OKAY!”

Jeg har aldrig set så meget blod i mit liv. Den stakkel….han var bare smadret fra top til tå.

Så sker der bare det frygteligste! Toget kommer. Det kommer stærkt!
Fyren på skinnerne er godt klar over at han med fart nu skal VÆK fra de skinner. Gutterne på perronen er nu HELT oppe og ringe. De tripper for vildt på et eller andet psykopatgear og virker ligefrem overstadige over at der nu kommer et tog drønende på vej til at slå fyren ihjel!
Han prøver at komme op på perronen men gutterne sparker ud efter ham for at holde ham på skinnerne. De rammer ham igen i ansigtet.

DER kommer min ”automatik”! Jeg skriger. Jeg skriger rigtig højt. Råber og skriger. Kan ikke huske hvad jeg skriger men det er til gutterne. Noget med ”HVAD FANDEN LAVER I…STOP DET DER NU!”.

Jeg får tiltrukket nok opmærksomhed fra perronens øvrige mennesker og gutterne vælger at stikke af op af trapperne. En gammel fejemand får stoppet toget da det kun er 20-30 meter fra gutten som ryster af skræk. Han var så bange. Det var skrækkeligt.

En mand og jeg får ham væk fra skinnerne og ned at sidde på perronen. Jeg ringer 112 og der går heldigvis ikke længe før en stor flok betjente og ambulancefolk kommer.

Jeg må give vidne-forklaring, nummer osv hvis der skulle komme retssag.

Hele dagen i går kunne jeg ikke finde ud af noget som helst. Tænkte bare på den fyr, hvor bange han var osv. Den stakkel. Alt det rod bare pga en skide hat han havde som de to psykopater ville have fat i.

Jeg forstå ingenting. Det gør jeg virkelig ikke!

Grænserne er udviskede og man bringer andres liv i fare af vilje!

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget De bragte hans liv i fare...med vilje! er publiceret 24/07-2006 10:39 af Bastian.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.