Tog til fødslesdag. Sendte sms til E, da jeg kom hjem. Om jeg måtte ringe. Jeg kan ikke det der med at vente og være kostbar. Og specielt ikke, når jeg havde fornemmelsen af, at jeg ikke hørte fra ham, fordi sådan er han bare ikke... og fordi han vidste at jeg skulle til fødselsdag. Der er også noget med at jeg bliver irriteret og skuffet, og det ikke kan bruges til noget som helst. Så hellere ringe og mærke efter hvordan landet ligger.
Og ganske rigtigt, så ringede han jo igen med det samme og var utroligt sød og ville gerne se mig idag. Og snakkede løs og fortalte om sin dag, og sagde at det virkede som om det var længe siden, at vi havde set hinanden. Jeg prøvede at forklare, at jeg ikke synes jeg havde kunnet ringe, da jeg jo havde påduttet ham at komme hjem til mig om natten, hvilket han så havde fravalgt. At jeg ligesom synes det var hans tur til at vise... interesse. At han jo havde været til fest, og jeg da ikke kunne vide, om ... alt muligt. Sagde det muligvis ikke helt så tydeligt, men den kunne nemt være blevet opfanget. Det prellede fuldstændigt af på ham. 'Du må da altid ringe!'.... jeg griner. Jeg er vist vandt til noget mere intuition, intrigance og spil. Men det føltes så rart. Han var bare glad, havde haft en god dag med en ven, var hjemme ved sine forældre og synes det var hyggeligt at snakke og dejligt at jeg havde sendt sms, så han kunne ringe til mig ....
Er ikke helt klar over, hvad det vil sige for mig, at have med den type mand at gøre. Der ikke søger kontakt, og små reassurings. Men han virker så utroligt rolig og sikker. Uproblematsik. Det føltes rart og trygt at ringe til ham. Det er muligt at jeg er 100 år ældre ... men ikke i hvert fald i den situation igår.
Mmm, og jeg skal nok tage mig sammen og forberede til imorgens dagsværk her til formiddag, så jeg kan være glad og tilstede i aften. Vil i hvert fald prøve.
Fortalte i øvrigt lillesøster om det der med ikke at ville følges på arbejde, og hun skældte mig ud. 'Hvis det var mig var jeg skredet med det samme'... mm ok. Men jeg har altså ikke lyst til at alle skal vide alt muligt, hvis vi nu kun kysser et par uger. Giver det ikke meget god mening?
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
Du må da altid ringe... er publiceret
21/02-2010 09:46 af
Pletfrit Sind.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.