Igår drak jeg de obligatoriske fredagsøl med arbejdet, men var lidt slukøret. Vi sagde farvel til udvikleren. Lidt sørgeligt, men cheferne har heldigvis fundet en rigtigt dygtig og lovende stedfortræder, der dækker kompetencer sådan nogenlunde.

Jeg fik til min fest en pakke af den slags kakao, man bare blander op med mælk, og så drikker man.
Har efterfølgende levet hele ugen af kakao og saltstænger fra festen. Har lagt mig i sengen med tøj på og tændt lys. Læst et par kyniske kapitler i 'Terningemanden' og hadet mig selv en lille smule mere for hver dag, synkront med Luke, og er derefter faldet i søvn.

Igår skrev jeg rundt til veninder om de kunne lege, og det var der ingen der kunne. Eller.. jeg gad jo ikke skrive til de gode gamle med børn. Ikke deres skyld, ikke min, jeg orker det bare ikke hele tiden. Faktsisk skrev jeg kun til en... frøken selvmedlidenhed, du er for latterlig!

Og så sker der det morsomme at min mors ret søde og sjove veninde ringer og inviterer mig til hendes (nye) mands fdselsdag. På afbud til idag. Stor ting med 80 mennesker, hvor flere forældre venner går igen, og masser af pudsige karakterer. Hvis man er heldig er der også en enkelt niece eller nevø på min alder et sted... Var først i tvivl om jeg gad med den ældre generation, men så tænker jeg, at jeg skal tage mig sammen. I virkeligheden er de pt 100 gange mere festlige end mine venner. Det er på landet, hvor der er sindssygt smukt i snevejret, og ikke mindst. Og jeg har ikke nogen andre planer.
Få hinter hevet af sted. Drop de der røvsyge saltstænger og tillad dig at blive kræset lidt om med lækre vine og serveret mad. Afsted med dig frøken :)

Beskeden var så sød: 'Nu håber vi ikke du er blevet fornærmet over at blive inviteret med på et afbud. Min mand ville aldrig gøre det. Han fnyser af mig nu. Men jeg har taget afsted på afbud masser af gange og haft det strålende' - Hun er ret sød veninden og jeg er ret beset også blevet utroligt rørt over at være blevet inviteret. Af en eller anden grund kan den veninde godt lide mig, og jeg kan så berette at det går begge veje. Og jeg er glad for hendes mand. De har mødt hinanden for ca. 3 år siden, og virker så glade for hinanden. Hun havde været alene en del år inden. Var blevet forladt af sin mand, som hun var meget meget vred på, og som døde ganske kort efter han forlod hende uden børn og 42.... Det er så rart at se dem nu. Han er pisse hyggelig, og hun er fantastisk glad.

Nå, i tøjet...(hvad tager man på?) og så afsted!