Nye chili
Kenny Raun (...
10 år siden
Drama queen...
Sylvia Ebbes...
11 år siden
Er kreativt værksteder me...
Simone Reinh...
1 år, 8 måneder siden
Mit første blogindlæg
Nikoline Bus
7 år siden
Åh ja mere det føles så g...
Maria jayash...
1 år, 6 måneder siden
Hvis jeg var en fisk ...
Halina Abram...
7 år siden
Mit lys brænder
Tine Sønder ...
11 år siden
En god aften
Bastian
12 år siden
Så blev jeg et telt-menne...
Michala Esch...
16 år siden
Stine og mormor.
Ruth Christe...
8 år siden
70år + 4 dage
Peter Munk (...
10 år siden
Begrav et sædekorn
Camilla Rasm...
9 år siden
De første dage
Michala Esch...
15 år siden
S-tog
Tine Sønder ...
11 år siden
Spand med sand, der skal ...
Michala Esch...
6 år siden
Nirvana
Ace Burridge...
12 år siden
En enkelt for hold tur på vej hjem fra min kæreste, en dag hvor jeg havde glemt p-pillerne hjemme og *bang* jeg er forkølet.

Den anden dag havde jeg ham på besøg hvor han var... ikke rigtig sig selv. Eller det var han muligvis fra hans eget synspunkt, men ikke fra mit. Jeg kunne ikke greje ham eller komme ind til ham syntes jeg. Han sagde ikke så meget, holdt bare fast i mig. Meget fast. Lod mig ikke gå nogen steder. Lod sig ikke påvirke af noget som helst. Svarede ikke på det meste. Det var skræmmende. Det var ikke fordi det gjorde ondt, men når man føler man pludselig ikke kan nå ind til den person man elsker.. At han ikke er sig selv, han kan blive så tænksom lige pludselig. Så stille, så anderledes. Vi er vandt til at pjatte sammen, men der her var noget helt andet. Jeg ved ikke hvad der udløste det, men måske...? Men jeg var ikke den eneste der var syg den dag. Efter nogle timer begyndte han også at svare igen. Måske var det bare nødvendigt for ham med en anderledes dag. Noget tid til at "stirre ind i bålet". Men skræmmende - på det følelsesmæssige plan.

Siden har vi brugt mere tid sammen som miner om normalen. Det har været en fin weekend. Jeg var hjemme hos ham og for at det ikke skal være løgn glemte jeg mine p-piller hjemme igen. Kl. 2 om natten gik det op for mig. Hvad skete der så? Min kæreste smilte lidt af mig og tilbød så at cykle hjem til mig efter dem. Turen tog ham 45 minutter. Min ville det have taget 1 1/2 time. Men det gjorde mig virkelig glad. Det er en dejlig oplevelse at nogen vil gøre det for én. Men han sagde også noget om at han syntes alternativet var værre :) Nu har jeg en reservepakke hos ham. Det skulle løse den slags problemer i fremtiden.

Forkølelsen går bedre. Så jeg mødte glad op til undervisning på skolen i dag, blot for at konstatere at jeg har fået noget omgangssyge og at forkølelsen ikke var bedre end at jeg stadigvæk fik et hosteanfald midt i timen. Jeg tog hjem. Ikke fordi jeg ikke selv kunne have fået noget ud af undervisningen, men for ikke at forstyrre eller smitte nogle andre... og så muligvis også fordi jeg trængte til at have et toilet meget tæt i nærheden. Men ud over det føler jeg mig egentlig ikke særlig syg. Var bare træt da jeg kom hjem. Sov lige en 6 timer derefter.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Bonussyg er publiceret 07/09-2009 19:28 af Suree Lio (Løvinde).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.