Sad i formiddag og havde følelsen af, at være 5 år og skulle til lægen have et stik. Var virkelig nervøs over mit ” møde ” i psykiatrien med ligesindede. Tænkte ” hvad dælen har du nu rodet dig ud i ”. Jeg vil ikke sige at jeg havde lyst til at melde fra, men jeg var heller ikke meget for at skulle af sted. Trak det så lang tid jeg synes jeg kunne, og var alligevel i god tid. Det viste sig at være ganske givtig og jeg forstod at, ” jeg er ikke så tosset endda ”. Alle mine tanker, følelser og afmagt, er ligeså naturlig som at gå på toilettet ( teoretisk set ). Fornemmede dog, at jeg er i en meget selvdestruktiv fase – hvilket jeg inderst inde godt er klar over. Har tildens til at hakke på mig selv, som en kødhakker i regnvejr !

Overgik mig selv senere på dagen, og købte en ” lidt dyr ” bluse. Jeg er normal meget dårlig til at købe ny tøj, og specielt at betale for kvalitet, til mig selv. Hvis jeg køber tøj til manden eller børnene, så skimter jeg ikke så meget til prisen. Men nu fik jeg den købt, og så må jeg finde ud af om jeg også har noget som passer sammen med. Hvis ikke andet, så har jeg fået foreskrevet, at gøre mindst en ting for mig selv om dagen – hvilket jeg kan konkludere med, at det er tilladt ar shoppe igen i morgen. Hold da op, så vil jeg virkelig overgå mig selv. Mere positiv brise og jeg smelter helt væk.

Vil som sædvanlig gå tidlig i seng. Har en tid hos min sygeplejerske i morgen formiddag, samt at jeg bedt Michelle om at komme hjem. Vil tale afvænning, men det har jeg ikke fortalt hende !