Pludselig sker der så meget, mit hovede kan slet ikke følge med.
Da jeg vågnede i morges, kl 5.15, var jeg sikker på at det ville blive en lorte dag. Jeg fik en kontaktperson der har været på barsel i et år, så jeg kunne kun svagt huske hende fra tidligere indlæggelser. Det gjorde mig lidt nervøs, men hun var sød, så det gik rigtig godt.
Min socialrådgiver var også et smut forbi med en god nyhed. Efter at have stået på venteliste i over et år, hvoraf jeg ca 2/3 har været nød til at være indlagt på en psykiatrisk afdeling, har jeg ENDELIG fået en plads på en institution/botilbud/hvad-der-ellers-er-politisk-korrekt-at-sige i Randers :D Jeg blev naturligvis rigtig glad, men så er det jo lige
- jeg har under en måned til at få ordnet alt det praktiske, heldigvis er der mange til at hjælpe mig.
- vil jeg nå at slippe af med mine angstanfald, der nu i en uge har hold mig inden døre?
- vil jeg selv kunne administrere maden?
Mit hovede kan slet ikke følge med.
Jeg skulle selvfølgelig ud og fejre det, fik ½ Alopam så jeg kunne klare at gå ud, og selvfølgelig endte det i et ædeflip. Jeg kastede op og gik derefter en lang tur, men jeg har det rædselsfuldt nu, mit gode humør er fuldstændig ødelagt.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.