Jeg er vanvittig glad igen. JEg har fundet ud af hvad der har gjort mig så ked. Min elskede engel har været så langt fra mig. Og uden jeg har vist det, har jeg savnet hende så forfærdelig meget. Men lige pludselig er vi kommet tættere på hinanden igen. OG det er bestemt ikke fordi jeg har taget initiativ til noget som helst. Men hun er så god at hun holder fast i mig, og tvinger mig til at indse, at jeg savner hende. Og idag kommer hun til mig, og vi skal være sammen det meste af weekenden - dog ikke det hele :O(. Men bare det, at vi endelig skal være sammen igen, så er alt andet med et ligegyldigt. Hvor er det fantastisk at have en ven, der altid er der for en, og vil gøre hvad som helst, for at gøre en glad. Man kan kun være lykkelig ved tanken om, at et andet menneske elsker en så ubetinget!

Hvad angår alle andre af mine bekymringer har jeg lagt dem langt væk. Det handler vel om indstilling. Ingen dag er dømt på forhånd til at være dårlig. Hvis man bare vågner om morgenen og tænker ved sig selv:" Denne dag har virkelig potentiale for at blive god". Så kan det da kun gå fremad derfra. Selvfølgelig er der dage, der af andre årsager bliver dårlige. Men jeg nægter at tro på, at mit liv skal være en kedelig trædemølle. Så jeg vil leve, og det er kun mig, der kan sørge for at jeg kommer til det. Derfor - Lever Jeg.......