Hjem fra forældre. Kort hyggelig bytur med veninde, søster og ny filejs (utroligt med min søster.. der står altid en fyr ved hendes skulder :)).

Mig hjem til aftale med fyr. Hyggeligt, på samme lidt forkerte måde, som sædvanlig. Vi leger kærester, men ved begge så sikkert, at det er vi ikke. Jeg har ikke lyst til at han er ved min side ude fx. Jeg vil hellere være min egen frie mig.

Påsken er slut. Det føles tragisk men også rart. Det er som om ting vender sig i mig her i solen. Og det er som om mine tanker om J har rykket sig en masse de her 5 dage. Som jeg sagde til min veninde. Jeg har det lidt forkert med at være med fyr, men samtidig er det som om, jeg SKAL. Jeg skal tvinge mig ud af en eller anden romantisk forestilling om noget, der er slut for efterhånden år tilbage.

Fyr og jeg er nutid og virkeligt. Vi er ikke forelskede, men vi hjælper hinanden med noget vigtigt, føler jeg. Hvis J så dette ville han sige 'Ja ja, med at tage det værste af din liderlighed (absolut gyseligt ord)' Ham om det. Jeg tror der ligger mere i det end det. Noget med at overbevise sig selv om, at man er en anden, end det man var i fortiden... bla bla. Men det begynder vist snart at være så længe siden, jeg mødte fyr, at det begynder at blive en joke med os. Vi mødtes engang i april sidste år...

Over tid forandrer tingene sig, og det er dejligt er det.