Sidste dag i min ferie idag... Jeg glæder mig ikke ligefrem at komme tilbage til den skodfabrik. Hader det. Håber der snart sker noget i mit liv der kan give mig lidt glæde. Men... kender jeg mig selv ret så sker det aldrig. Er ikke sket endnu og det lær det nok hellere aldrig at gøre.

Dog er det godt at jeg er på spejlets kant, for jeg ser hvad mennesker er og hvordan verden er. Men det er meget ensomt og noget man ikke bare kan bryde sig ud af...

Ligesom en skygge er jeg bare noget der er, ikke noget man stiller spørgsmål om hvorfor det er, det er der bare. Det plejer også være uset, anonymt. Jeg er ligeså anonym som den skygger der følger efter dig, som den skygge et hus afgiver, som den skygge selv en myre afgiver.

Hvad er meningen? Hvorfor bare ikke slukke og lade det, være det?