Festen var hos min flippervenindes bedste veninde. Det var hyggeligt og sjovt at se dem.

Jeg nyder at lære hendes veninder at kende. De laver ting, jeg i høj grad kan relatere til... og er alligevel anderledes end mine veninder. De er mere løsrevede. Mit venne-bagland er enormt sådan rent og velfungerende. De her er en enelse mere vilde og utilpadsede.. Og så alligevel ikke. Jeg kan godt lide dem.

De har alle boet i store kollektiver sammen tidligere i deres liv. Det var sjovt at se dem være så glade for gensyn i dans og overgearet samtale. Jeg smiler. De var søde var de. Jeg var beæret over at være blevet inviteret med.

Der var også en fyr, der så at sige, sørgede for at snakke meget med mig. Men jeg orkede ikke lege med. Det er i virkeligheden noget mærkeligt dåset noget. For som udgangspunkt synes jeg jo det er bekræftende, at nogen synes man er sød. Men igår synes jeg også det var lidt irriterende, selvom han egentlig var en ganske interessant fyr. Det passede bare ikke ind. Jeg ville hellere være venindet med pigerne. Nå, jeg talte længe med verdens sødeste bøsse, og synes det var så befriende og hyggeligt...

Fyr har ikke ringet igen efter min afvisning (surprise krukke!), og det er godt. Det er uvanligt, at der er gået over en uge, uden at vi overhovedet har sms'et. Men det er godt. Jeg savner ham lidt... jeg har flere gange været lige ved bare at sende et par ord, men jeg skal lade være, og det skal nok lykkes.

Det er søndag formiddag, man er småtræt og nyder at have fri, og så savner man pr. default sex og varme morgenkys. Man er en mærkelig forudsigelig maskine er man ;)

Maskinen her, skal ud at gå en tur, købe lækker kaffe til hånden og så hjem og arbejde på sitet til veninden.