22 år siden

Mette plæneklipper!

Hey now, hey now, don't d...
Camilla Rasm...
8 år siden
Og patterne er blevet læn...
Neola
3 år siden
Min beskrivelse på livet
Shawn Cee (J...
9 år siden
Skovtur
Jytte Westen...
10 år siden
I bussen.
Ruth Christe...
8 år siden
Stemme
Halina Abram...
7 år siden
Sidste nyt.
Hanna Fink (...
4 år siden
Bogfinke
Peter
9 år siden
Stilhedens tanker.
Line Ley Jen...
10 år siden
Mit hovede er fyldt
SkriveTøsen
11 år siden
Første indlæg og ny tid
Miriam Lidbe...
7 år siden
Døde dun
Tine Sønder ...
11 år siden
Sommerlandet
Hanna Fink (...
10 år siden
Udstillingen
Hanna Fink (...
11 år siden
Juletid
Gittepigen
12 år siden
Shoppingtur til Randers.
Ruth Christe...
8 år siden
En hvid rose og strøtanke...
Camilla Rasm...
9 år siden
Hurra!
Halina Abram...
7 år siden
Forleden læste jeg en artikel om får,og kom til at tænke på Mette.
Da vi flyttede hertil, var vi travlt optagne med at renovere huset, og haven blev i første omgang udlagt i græs. Da det er mit arbejde at slå græs, og ikke det jeg er mest vild med, fik jeg en dag en lys ide (mente jeg den gang).
Hvis jeg nu anskaffede et får, så kunne det blive tøjret på græsplænen, og efterhånden kunne jeg flytte det rundt... og færdig med at slå græs.
Jeg vil så lige sige, at jeg intet kendte til får på det tidspunkt.
Min mand rystede på hovedet af mig, men jeg fik min plæneklipper.
Fåret ankom og fik navnet Mette. Hun blev tøjret på græsplænen og det gik da også fint de første dage, men så var det som om sulten var stillet. Efter en uge, måtte jeg alligevel i gang med plæneklipperen. Mette var gået på efterløn. Ikke lige det jeg havde tænkt mig.
Efterhånden trængte hun alvorligt til at blive klippet, og en dag hvor en veninde var på besøg, blev vi enige om at nu skulle det altså gøres. Ja, vi havde godt nok kun en almindelig stor saks, men den kunne vel også klare det. Vi fik fat på Mette, og med godbidder lokkede vi hende til at stå stille, men det var et større arbejde end vi havde tænkt os. Da vi havde klippet hende halvt, havde vi begge så mange vabler på fingrene, at vi blev enige om at vente med resten til en anden dag.
Hvad hun lignede skal jeg ikke udtale mig om. Vi havde klippet hende oppefra, og ned til " taljen," og hun så grangivelig ud som om hun havde nederdel på. Der manglede bare et bælte om livet.
Mette gik en tid som kæledyr.
En dag, kort før jeg skulle møde på arbejde, skulle jeg se til Mette inden jeg kørte. Ingen Mette, men et stykke reb.Hjertebanken... hvor var hun?
Mig i gummistøvlerne og ned af vejen. Der gik hun fredeligt og græssede i vejkanten. Da jeg listede mig ind på hende, og næsten havde fat i hende, var hun vips væk. Ind efter et stykke rugbrød (hun elskede rugbrød), og på den igen. Men Mette var lumsk, for hver gang nåede hun lige at snuppe brødet, og så væk igen. Mit temperament var efterhånden steget til uanede højder, og jeg måtte til sidst give op. En seddel til min mand om at han kunne få fat i det åndsvage får, og så afsted på arbejde. Da jeg kom hjem var Mette fanget med hjælp fra naboen.
Mine lyse ideer virker ikke altid efter hensigten, men hvis man ikke prøver, så.....


Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Mette plæneklipper! er publiceret 04/01-2003 20:35 af Sanne M.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.