20 år siden

Ovenpå igen

Flot fyr.
Ruth Christe...
8 år siden
Det at blive mand
Ace Burridge...
12 år siden
Farvel Bornholm
Jytte Westen...
10 år siden
Clairvoyant Medie
Sylvia Ebbes...
11 år siden
Flueknepperi- Healing
Bella Donals...
8 år siden
Tankemylder og dagene der...
David Hansen...
8 måneder, 11 dage siden
Hvorfor er jeg så vred?
Neola
3 år siden
Fuldkomment flyverskjul
Regitze Møbi...
10 år siden
Jeg inklinerede som det s...
Olivia Birch...
9 år siden
Sidder og tænker på, hvor hurtigt tingene kan forandres i ens liv - et knips med fingrene, og alt er ændret.

Heldigvis gik det ikke så galt for os i går, men tankerne kan da nemt flyve på himmelflugt, for hvis og hvis....

Datter og svigersøn skulle møde hos ørelægen med det yngste barn på knap to år, som skulle have lagt dræn i ørerne for anden gang.
Aftalen var at jeg skulle hente det ældste barn i børnehaven kl.13, og at de ville hente ham hos os, når besøget hos lægen var overstået.
Da barnebarnet og jeg kommer hjem, fortæller min mand, at svigersønnen netop har ringet - de er kørt galt. Alt er kaos på stedet, og kun en kort besked om, at et ældre ægtepar ikke har overholdt vigepligten, og er kørt ud foran dem.
Barnebarnet er ved at blive undersøgt af læge på ulykkestedet, og datter er blevet fikseret, og har fået krave på. Svigersøn fejler heldigvis ikke noget udover chok, og de to ældre mennesker tilsyneladende heller ikke.
Efter senere undersøgelse og røntgen på sygehuset, er datter den eneste de beholder, til observation for indre blødninger.
Den lille har bidt sig i overlæben under sammenstødet, og har grimme afskrabninger efter sikkerhedsselen, men heldigvis sad hun godt fastspændt i sin stol.
Begge biler er total-skadede, så vi priser os lykkelige over det ikke gik værre.

Sekunder.... og folks liv kan fuldstændig forandres.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Ovenpå igen er publiceret 11/05-2004 09:03 af Sanne M.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.