Jeg må ikke, har skrevet det for mig selv,
.... men jeg savner. Savner J. Jeg fatter det ikke. Var ude ved gamle veninde igår... det ligger der hele tiden. Det er lidt svært... ville fortælle lidt om noget fra brylluppet og hun begyndte at snakke om noget andet. Som om hun har besluttet sig for ikke at ville høre mere.

Jeg bliver misundelig over at de ser ham. Det er fucking mig, der har bragt dem sammen. Mig, der har bragt de andre sammen også... mine bedste venner.... Damnit, nå....klædelig bitterhed frøken... yndigt, virkeligt klædeligt og værdigt ..... Vi skulle se billeder, og jeg var bange for hun ville begynde at vise nogle fra deres ferie, hvor han var med. Hun spurgte til kærligheden. Om jeg ikke havde i sinde at opsøge folk....hvad fanden snakker hun om. Jeg er lige ved at sige 'kælling'. Sidste gang snakkede hun om psykolog. - jeg tænker: Ok, med den indsats betyder det, at J har fundet og har introduceret dem for en anden... og jeg er udenfor, skrøbelig, og ingen siger noget.... jeg er ked af det. Der kommer distance... jeg har svært ved det.

Om 2 uger skal jeg til en stor 30 år fødselsdag hos min krølhårede gode veninden. Og J kommer, og jeg er bange for, om jeg kan tage det, eller om jeg igen skal sidde og tude fra kl. 12 igen.

Jeg orker det ikke mere. Jeg savner ham. Savner det vi haavde... savner alt det sjove, savner ham fysisk, savner for helvede. Forstår ikke, at det ikke er for livet... jeg er alt alt for romantisk. Jeg forstår ikke forandringer .... i virkeligheden. Gamle konservative kælling. Uden mod og evne til at komme fri. Det giver ingen mening at savne et menneske, der har gjort en så meget ondt. Det er en mærkelig psykologi...tænker på et program jeg så om en pige, der havde levet i fangeskab hos en mand.... hun havde haft utallige muligheder for at flygte, men aldrig gjorde det... fordi hun var følelsesmæssigt voldsomt knyttet til ham, netop gennem det at være blevet knækket.... ved ikke om vi er ude i noget tilsvarende. Jeg ved at J har budt mig afsindige situationer. Det er der vist flere der er enige om, selv hans gode venner.... jeg synes bare at under det hele, under alle hans psykologiske perfide spil... der vidste vi, at vi elskede hinanden, og jeg troede mig stærk nok til at bære det. Og så kunne alle bare klappe i. Men ikke stærk nok til at blive forladt....

Det er snart halvandet år siden..... Man lever kun én gang frøken S. DU lever kun en gang. Og man er kun 'ung' ret så få år endnu.... Kom nu for helvede. Kom nu!


Lad os håbe på, at dette er et tegn på, at det er den tid på måneden, og at det positive så er, at jeg ikke er gravid.... hvilken en test jo allerede har bevist, men jeg har været i tvivl, for jeg har det så underligt hele tiden... mærkelig kvalme...