16 år siden

Nyt liv forude: Finale, 17

Lus og små ligkister
Regitze Møbi...
10 år siden
Normalvis nyder jeg ikke ...
Kasper Lund ...
9 år siden
Julefrokost med at par sm...
Carsten Cede...
10 år siden
Karmacowboybukser og andr...
Olivia Birch...
9 år siden
Måske læsedag
David Hansen...
10 måneder, 10 dage siden
P's liv, en skriveproces ...
Camilla Rasm...
11 år siden
Udstilling
Hanna Fink (...
10 år siden
Hjerne Tetris
David Hansen...
9 måneder, 12 dage siden
råb
Halina Abram...
7 år siden
Hvorfor er jeg så vred?
Neola
3 år siden
Efterskrift
Hanna Fink (...
8 år siden
Ny Picanto
Peter
11 år siden
Arbejdet kalder - Kasper ...
Kasper Lund ...
8 år siden
Husk at drømme en drøm i ...
Camilla Rasm...
10 år siden
Min første Fantasy novell...
JesperSB
3 år siden
Kære natbog (I)
Olivia Birch...
10 år siden
Mails og tårer
Ace Burridge...
12 år siden
Skagen
Peter
11 år siden
Det at tænke positivt
Ace Burridge...
12 år siden
Endnu en - Kasper Lund
Kasper Lund ...
8 år siden
Et tomrum
Katrine Søre...
10 år siden
Aktivering. Nu skal jeg s...
Gaffa Brandt
11 år siden
Kun ti dage til konfirmat...
Michala Esch...
6 år siden
De første dage
Michala Esch...
15 år siden
Lad Mig Lige Stikke Hoved...
Kianna Kitte...
2 år siden
Spøgelser på vikingemarke...
Carsten Cede...
10 år siden
Tudefjæset - Kasper Lund
Kasper Lund ...
8 år siden
Drama queen...
Sylvia Ebbes...
11 år siden
Sommerregn
Regitze Møbi...
10 år siden
Så er der gået nogle uger siden jeg rejste fra Højskolen, lidt før tid.

Jeg kunne godt have undværet de sidste 3-4 uger dér. Min og mange af de øvrige kursisters stemning var dalet på det sidste. Der havde bredt sig en lidt mistrøstig holdning til køkkentjanserne - vi følte os som gratis arbejdskraft istedet for som kursister. Det forlyder i min øresnegl at skolen skal have en ny køkkenleder, så måske ændrer vilkårene sig for kommende kursister.

Hvad så med mig? Tjae, jeg 'gemte' mig lidt for meget til sidst. Mine tænder var trukket ud, så jeg ydede ikke mere til fællesskabet, og modtog kun i begrænset omfang noget som kunne begejstre mig. Det sidste som kunne 'røre' mig var psykologiundervisningen, ernæringslæren, litteratur- og filosofi kendtskab, og så de ekskursioner vi var på. Jeg havde problemer med smerter i ben og fødder, så motion og gåture praktiserede jeg kun i begrænset omfang. Sidste gang jeg forsøgte at gå en lang aftentur, måtte jeg afbryde midtvejs og skrå over en højderyg for at nå hjem - jeg havde ikke forberedt mig godt nok så jeg gik sukker- og vandkold, og dejsede om midt på bakken i den eneste busk af brændenælder der var i miles omkreds. Dem ku' jeg jo ikke blive liggende i, så jeg fik mandet mig op og gik det sidste stykke hjem på autopiloten. Jeg lignede noget katten havde slæbt ind, forbrændt og opsvulmet på arme og ben.

Har jeg draget nogle konklusioner omkring mit højskoleophold? Ja da. Jeg har aldrig reflekteret et højskoleophold tidligere og vil, hvis lysten og behovet igen opstår, være lidt mere kritisk overfor vilkårene. Meget var godt på Livsstilshøjskolen. Alle havde enkeltværelser. Undervisernes kvalitet og motivation var høj. Stabsfunktionen var venlig og meget imødekommende. For mig var kursusprisen lav, hvilket gjorde at jeg skønnede at jeg ikke ville gå helt fallit ved at skulle låne til opholdet.

Til gengæld var mange af os kursister sygeliggjorte (stærk overvægt og mental ubalance), hvilket betød at den frie og ubundne højskolestemning ikke var tilstede. For mit vedkommende, viste det sig meget svært at nå ind i til et passende vægttab. Skolens øvelser overfor de øvrige overvægttige var ellers positive nok. Mange tabte sig 20-30 kilo under forløbet. Jeg havde for meget indre modstand og for mange ydre gener, og det var meget frustrerende, da min væsentligste grund til at tage på Livsstilshøjskolen var at tabe mig, fordi min diabetes havde sat mig skakmat på arbejdsmarkedet. Aldersspredningen var vel egentlig nogenlunde, med en majoritet af personer over 50.

Alle højskoler har, så vidt jeg er orienteret, regler for at kursisterne deltager i rengøring af egne områder - således også på denne højskole + at vi skulle gøre stort set alle andre områder rent osse. Vi skulle endvidere stå for 75% af opvasken og 50% af madlavningen, og det var en streg i regningen.

Nu er jeg så hjemme. Endnu sygemeldt ift. arbejdsmarkedet og skal stå ret overfor sygedagpengekontoret i kommunen, som hidtil har været en bagstræberisk og negativ samarbejdspartner. Skal til møde med dem idag og må så se om jeg forlader kontoret i vrede eller om der opstår en progressiv dialog.

Mit humør er steget efter at jeg kom hjem, ligeledes til dels mit vælvære. Jeg har forsaget al vægtkontrol indtil videre, men skal nok kravle op på skafottet på et tidspunkt.

Min diabetesmedicinering har været lidt kontroversiel under kursusforløbet. Meget dosering er blevet ændret, nyt er forsøgt med dårligt resultat, andre produkter er blevet reguleret og bliver det fortsat.

Jeg vil gerne have endnu nogle år på arbejdsmarkedet, men erkender at jeg skal ændre betingelserne - ikke mere chaufførkørsel og fysisk arbejde. Så må jeg se hvad der viser sig - om jeg eventuelt kan komme tilbage som vejleder og underviser. Min læge taler om flexjob og førtidspension, så nu må jeg se hvad der er i posen af muligheder.

Tak til alle Jer som har fulgt med i og kommenteret denne selektive dagbog.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Nyt liv forude: Finale, 17 er publiceret 22/07-2008 12:24 af Robert Kallehave.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.