Søndag den 11 maj 2008 Overrasket på Mors dag

Det var dejligt vejr med smuk varm solskin. Jeg tænkte på det var Mors dag og pinse morgen. Mors dag! Jeg lå stadig i min seng og smilede ved tankerne om minderne. Den dag plejede min mand at vække mig med et kys på kinden og så sige ”Godmorgen, lille Mor”. Efter morgenmaden ville han køre en tur på sin 45 knallert og så kom han hjem med en lille gave, enten blomster, chokolade, eller måske en god cd han vidste jeg gerne ville have. Jeg smilede medens jeg mindes og sukkede, for siden min elskede Erlings død har jeg ikke fået noget Mors gave og det fik jeg nok heller ikke i dag. Så stod jeg op.

Hen på formiddagen hørte jeg Else rumstere nede i gangen, hun støvsugede. Jeg kiggede på hende og spurgte hende bare: ”Kommer hun”. Hun nikkede bare og jeg råbte ”YES”. Det var Elses smukke datter Helena der kom, hun ville være her omkring klokken 11. Jeg gik op igen, men omkring klokken 11 gik jeg ned og luftede Steffi og sendte hende så op, og så satte jeg mig på trappestenen og ventede.På slaget 11 holdt hun i gården. Der var knus og smil og vi gik ind til Olde. Her blev hun modtaget af Oldes ellevilde hunde Berta og Bølle. Bagefter snakkede og hyggede vi. Hun sagde, hun havde glemt blomster til Mors dag. Vi svarede, at det ikke gjorde noget, det var nok hun var kommet og det var den bedste gave hun kunne give os. Vi spiste frokost og hyggede sammen.Helena og Else gik over i stalden for at arbejde. Da jeg var færdig med opvasken gik jeg op og lagde mig lidt. Lidt over 14, ringede Else og sagde, ”Smukke” skulle køre. Jeg skyndte mig ned og fik sagt farvel, og gik ind for at lave kaffe sammen med Else.

Da den var drukket gik jeg ud igen, for Mani var kommet ind men Elvis var stadig ude og lege. Steffi lå og dasede, hun havde det hård i varmen. Efter en time ringede Else, ”der er nogen ved døren.” Jeg skyndte mig ned, udenfor stod en dame, hun gav mig en buket blomster. Jeg spurgte: ”Er det ikke til Else?”. ”Næ”, svarede hun, det er til en Alice, er det dig?”. Ja, det var det jo. Jeg gik ind igen og sagde forvirret til Else, ”det er blomster til mig.”. ”Fra hvem”, spurgte hun. ”Aner det ikke”. Hun tog kortet og læste: ”Kære Farmor”, ”Farmor?” Jeg satte mig ned og hun fortsatte. ”Kære Farmor, tak fordi du altid er der for mig. Mange hilsner og knus din Trisse”. Jeg sad total overrasket. Det var første gang, efter min mand død, at jeg havde fået noget Mors dag. ”Fra Trisse, det er fra Trisse”, det var alt hvad jeg kunne sige. Else tog buketten og fortalte at der var mange farver, jeg lugtede til dem, og Else satte dem i en vase på vores ”kaffebord”, så kunne vi nyde dem. Jeg lugtede til dem igen, de lugtede skønt og gik ud.

Nu sad Elvis på trappestenen og da jeg åbnede døren løb han ind. Sammen gik vi op. Resten af dagen gik fredelig og uden flere overraskelse, men jeg var bare så glad. I morgen ringer jeg til Trisse og siger tak.