Kære natbog (XI) – zombie...
Olivia Birch...
9 år siden
Dejligt gensyn
Poul Brasch ...
12 år siden
Eftertanker
Hanna Fink (...
5 år siden
Julius første fisk!
Kaj-Benny
12 år siden
Læseferie... næsten
Michala Esch...
12 år siden
Verdens smukkeste foto
Ace Burridge...
12 år siden
Kaos, vrede og kærlighed
Line Ley Jen...
4 år siden
En røverhistorie i toget
Anders Husma...
9 år siden
Selektiv skriveblokering
Olivia Birch...
10 år siden
Tanker
Luxuryline
10 år siden
Karrusellen af Kaos - Kas...
Kasper Lund ...
8 år siden
Sulten?
Kellany Bram...
11 år siden
Lidt om at fodre dagbøger
Jakob Juel (...
2 måneder, 2 dage siden
Besvær med at finde rundt...
Bella Donals...
8 år siden
godmorgen og godnat
Simone Reinh...
1 år, 6 måneder siden
Næste stop: skriverefugiu...
Syrene Hvid
5 år siden
"Solen er så rød, mor
og skoven bli'r så sort
Nu er solen død, mor
og dagen gået bort."

Det er en dejlig tekst, jeg husker fra jeg var barn. Hvem skrev den egentlig? Halfdan Rasmussen? Måske.

Det mørkner langsomt derude i haven. Stadig står rhododendronen lysende klar i skumringen, oppe på den lille bakke over søen.
Den ene er hvid med blomster, der flyder ud over bladene, så det ligner den er dækket af sne. Blomsterpragten er dog snart færdig. Skønheden er forgængelig for rhododendron og snart vil kun de kraftige blanke blade stå nøgne tilbage. Den anden har ventet med at folde sig ud. Måske ville den alene stå stolt til skue og ikke underkaste sig konkurrencen fra den hvide? Hvem ved hvad planter tænker? Store pink klaser af blomster har forsigtigt åbnet sig de sidste dage og kaster nu et hidsigt farveflor over haven. Som mørket sænker sig, vil den langsomt aftage i intensitet, for så at overvælde os med sin skønhed igen i morgen.
Der ligger et rosa skær henover himlen og dagen har været mild, god og lang. Solsortene synger deres aftensang fra hustagene og de mindre fugle er allerede gået til ro.

Hunden går sin obligatoriske haverunde og gør lidt af en kat, der hastede forbi på den anden side af hækken. De store lysende Koikarper i søen svømmer dovent i overfladen, dog altid klar til et nemt lille måltid om et insekt skulle komme overfladen nær. Har ikke set frøer endnu, men de kommer sikkert snart. Vandet er klart og vandfaldets rislen kan høres gennem det åbenstående vindue. Jeg er en meget heldig pige med al den skønhed omkring mig.

Der er tre forslugne unger i gråspurve-kollektivet under tagskægget og de er nu så store, at de nysgerrigt stikker hovedet ud af indgangshullet. Hr. og fru Gråspurv flyver utrætteligt frem og tilbage med fede myg og stankelben i næbbet, for at mætte de små. Ungerne må være flyveklar snart og så kan forældrene måske få en tiltrængt pause - til næste kuld skal passes.
Jeg lægger det sidste foder ud på brættet og gør klar til at trække for. Dagen i dag er næsten forbi og i morgen starter en ny.

Livet er en dejlig opfindelse. Jeg er glad for at være her.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget ... Og dagen rinder ud er publiceret 17/05-2008 21:35 af Mikala Rosenkilde (Mikala).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.