På det sort-hvide billede ser hun så stærk og beslutsom ud i blikket. Med ræven slynget om halsen, skjules kroppens nærmere detaljer. Perfekt skjult. Af et dødt dyr.
Billedet er vel snart et år og et par måneder gammelt. Tog det, bare som et forsøg. Et forsøg på noget sjovt. Det endte med at blive stjerne godt. Billedet er perfekt.
Modtageren fik udtrykt, at det rummer hele min essens. Det rummer i virkeligheden hver eneste detalje om mig, uden dog at afsløre noget. Jeg talte for, at det stærke udtryk i ansigtet nogle gange blot var en maske. Til det blev blot svaret - at alle har brug for at lægge ansigtet i nogle andre folder, fra tid til anden. Jeg kan kun være enig.
For jeg er stærkt. Både psykisk og fysisk. Stærkere end så mange andre jeg kender. Jeg kan tage vare på mig selv, jeg kan være sammen med andre, og nyde når jeg er alene. Jeg kan sørge for, at min hverdag hænger sammen, og nå det jeg har lyst til at nå.
Jeg elsker stadig mit liv. Det er så fedt, at jeg forstår dem der udtrykker misundelse. Men samtidig. Jeg har alt. Det eneste jeg mangler - er flere penge - det har jeg i princippet, men jeg er for nærig til at bruge dem til "livsomkostninger". De sidste surt sammensparede, skal bruges på noget fornuftigt, når jeg engang er færdig med at læse. Lige nu forestiller jeg mig, at det bliver en tur til USA sammen med søster.
Når jeg ser på billedet, kan jeg kun glæde mig over, at jeg tilsyneladende er blevet endnu stærkere, end jeg var for et år og et par måneder siden.. Mit liv ligner sig selv.. Og dog.. Man forandrer sig lidt hele tiden..
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.