Jeg fik skrevet opgaven før juleafslutningen på uni, og den blev.. færdig. Ikke mere at sige om det, den er ikke gradueret, slut!
Juleafslutningen var hyggelig, jeg var så glad for at være færdig, og hold da k.. hvor var det skønt og velfortjent at sidde der med de andre og drikke øl!
Der var også to andre undervisere ud over historieunderviseren, og vores analyseunderviser sagde, at de fleste af opgaverne var rigtig gode, og at ingen af dem var tæt på at dumpe (jeg håber at han havde nået at læse min opgave, men mon dog.. jeg havde jo først afleveret den natten før).
Så tog vi på bar og der blev snakket fascination af massemordere (ikke min fascination dog.. samtalen udviklede sig ret mærkeligt..)
Onsdag lavede jeg absolut intet! Det var så fantastisk at kunne det, og torsdag havde vi sidste timer. Crazy girl havde bagt småkager til os og så tog vi liige på fredagsbar bagefter. Vi legede rimleg (ret fjollet.. og nørdet) og snakkede om forskellige plot til bøger, rigtig hyggeligt!
Så var der arbejde fredag, hvilket også var skønt! En vikar jeg ikke har mødt før, skulle være på min stue om eftermiddagen. Hun var ret sød, og spillede guitar for børnene. De elskede det, og det var super hyggeligt. Dog skulle jeg anstrenge mig lidt for at holde masken, for wow! Jeg har aldrig hørt en der var så tonedøv før!! Men det var jo totalt ligemeget, for børnene er ligeglade, og synes bare det er rigtig fedt, at der bliver spillet musik!
Efter arbejde tog jeg til fredagsbar. Det var rigtig hyggeligt! Sangerens kæreste + band kom og spillede, og så smuttede jeg på fysik senere, for at mødes med D og hans venner.. bortset fra at hans venner ikke kom, og at Sean, som han skulle have mødt havde scoret - sort of (hvad pokker det så betyder), og D gad ikke være der uden at kende noget (jeg var i stødet, og ville bare danse g snakke med 1000 mennesker!) Jeg blev pisse sur, men vi endte med at gå tilbage til min bar, og.. jeg blev så fuld! Begyndte at drikke shots, mange, vi dansede, og.. D sagde dagen efter, at jeg havde snuppet en helt ny øl fra et bord, mens alle havde set det. Folk havde bare måbet. Hvor pinligt er det ikke?!! Jeg var blevet møgsur hvis en havde stjålet min øl! Det er nok meget godt, at vi har ferie helt til fabruar nu! Men ellers havde jeg det rigtig sjovt, og snakkede med rigtig mange, og fik vist lavet en halvvejs bioaftale med A engang. Jeg har gået lidt og tænkt at det kunne være hyggeligt at hænge ud med hende. Hun er ret stille og rolig, men vildt sød og så er hun jævnaldrende med mig, hvilket betyder en del! Jeg hænger heller ikke ud med andre fra holdet i fritiden end sangeren (bortset fra hvis man liige skal i baren efter timer eller sådan noget, men jeg tænker på folk jeg kunne finde på at ringe til og hænge ud med selv), så måske er det meget godt at få udvidet kredsen!
Lørdag stod vi sent op for at få ryddet lidt op inden bror og kone kom. Jeg lavede æbleskiver og så tog vi i den gamle by. Det var årets firmajulefrokost i brorens firma (D arbejder der engang i mellem nu) og før vi skulle ud at spise, drak vi et par fancy øl hos den ansatte og hans kone. De har en vild fed lejlighed! Den er over 100 m2 og selv om der er skråvægge, er den skøn! Loftet er helt skråt, så man kan se bjælkerne, så der er højt til loftet, og det hele var nyistandsat, de havde antan OG HEMS!! hehe og 5 fjernsyn, rimelig underligt!
Vi skulle spise på ferdinand og det var rigtig rigtig lækkert! 7 retters menu, og tilhørende vinmenu! Da vi var færdige kl 23.30 var der ikke så meget andet at gøre end at gå hjem. D havde det ret skidt.. han kan ikke rigtig tåle at drikke så meget (jojo jeg kunne bestemt også godt mærke at jeg havde fået en del at drikke!)
I går lavede vi ikke så meget, vi vågnede begge kl 6, og kunne så ikke rigtig falde i søvn igen, og jeg skulle op og synge kl. 9.30..
Men D fik lavet julegaven til sin far færdig. Det er en super flot kniv med specielt træ - og ben vi har fundet i dyrehaven. Han er sgu dygtig til sådan noget!
Jeg lavede øreringe,(skal nok igang med ørestikkerne i dag) og fik bagt brød og set fjernsyn (noget jeg af en eller anden grund har glædet mig ubeskriveligt meget til, fordi jeg ikke har set noget i en uge. Det er ikke fordi jeg er tv-afhængig, men det er bare en luksus man kan tillade sig når man har tid, altså betyder det, at jeg ikke har travlt mere)
I dag sov vi til kl 11!! Det er så vildt, for ingen af os har haft brug for så meget søvn. Jeg fik læst lidt filosofi før jeg skulle synge, og så har jeg ikke lavet det store, ud over at vaske tøj (Det er første gang det sker i 3 uger, så det er virkelig tiltrængt. Jeg har næsten ikke mere tøj tilbage, og har været nødt til at være rimelig kreativ (kikset?) den sidste uge) og så er jeg i gang med at skifte vand hos johnny.
I aften skal D til julefrokost på uni, og jeg skal have planlagt dagen i morgen. Jeg skal have købt mine julegaver, for jeg vil simpelthen ikke gøre det i sidste øjeblik. Jeg hader hader hader juletrængslen i byen!
Hov forresten har D faktisk fundet en nytårsfest til os. jeg var ved at indstille mig på at skulle være det kedelige par, der ikke har nogen venner og ingen at feste med. Det er også super ærgerligt at Fug skal til KBH. Nå, men en af hans veninder og kæreste (skatten og kilden) holder nytårsfest og inviterede os. De er ret mærkelige (og det er vi ikke?!!) og søde. Det skal nok blive sjovt! Jeg håber at der kommer mange :)
Nå, nu bliver jegnødt til at holde kan jeg se! Får nogen gange synsforstyrrelser når jeg sidder for længe ved skærmen, der starter som en lille sløret plet, men udvider sig som en krystal der bliver større og større. D siger han har det samme, men for han er det altid starten på en hovedpine.. og jeg skriver paktisk taget blindskrift. Må hellere stoooppe, kan ikke rigtig se skærmen.. pokkers, nu kan jeg slet ikke lave noget.
Kh Mejsen
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
synsforstyrrelser er publiceret
17/12-2007 16:18 af
mejsen.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.