Har fødselsdag i dag. To timer blev rykket op så skal møde sent, fortæller selvfølgelig mig selv at det kun er på grund af min fødselsdag - beodret fra højeste sted (rektor)! Og ikke bare fordi min spansklærer er syg.
Laver risengrød til mig selv. Savner lidt morgenmad på sengen og gaver, men har ikke købt gave til mig selv, forstår ikke rigtigt det der med at overraske sig selv.
Fejrer nu mig selv ved at spise risengrød, lyder mærkeligt, men bringer lidt af magien ved fødselsdage tilbage. Da jeg, da jeg boede hjemme altid ønskede risengrød til aftensmad, fik det dog kun når vi ikke skulle have gæster på dagen. Har diskuteret adskillige gange med min mor om risengrød var gæstemad.

Dette bliver mit sidste år som teenager. Selvom jeg vel egentligt har klassificeret mig selv som voksen siden jeg fyldte atten... men, der er en rest teenager tilbage i mig, kan ikke helt sætte fingeren på hvad.
Tror det bliver nemmere, nemmere sådan generelt, ligesom det er blevet nemmere og nemmere de sidste tre år, hvor de mest teenageagtige år holdt op (13-16).
Alligevel har jeg ikke lyst til at skifte startsciffer. Kom til at sige da vi sad i toget til Kastrup (Madrid var forresten rigtigt fedt), da vi kom til at snakke om min forestående fødselsdag, at snart blev jeg tyve, så var der kun tyve år til, til jeg blev 40, og så var jeg bare død. Og selvfølgelig siger jeg det lige idet min dansklærer ( cirka 35-40 år) står lige bag mig. Var nu ikke ment sådan, bare fordi jeg er kommet til at tænke over at jeg, hvis jeg er en dansk gennemsnits kvinde, bliver firs. Altså har jeg når jeg bliver tyve levet en fjerdedel af mit liv, og halvdelen når jeg bliver fyrre, og i forhold til hvor stærkt de sidste tre år er gået, og mine bedsteforældre og forældre der ikke kan forstå hvor tiden er blevet af, så tænker jeg næsten på mig selv som død som fyrreårig.
Gennemsnitsaldre er selvfølgelig gennemsnit, men bare tanken om at jeg om et år har levet en fjerdedel af mit liv, når jeg næsten kun syntes jeg er blevet født, fordi de første ti-tolv står ret uklare hen.
Det blev en længere paranoid beskrivelse, må indrømme at jeg er lidt bange for tiden, selvom alle de ting jeg glæder mig til kun sker, hvis tiden går. Måske er jeg tryghedsnarkoman?

Bør man skrive nogle fortsætter for det næste år? Ekstra vilde fester i mit sidte teenageår? Skal jeg nå at afprøve hash? Har haft grineflip nok uden, og festerne, de bliver nok lidt svære at komme udenom både før og efter huen.
Jeg tror, jeg dropper det og lader mig flyde med tiden.

Forhåbninger er ikke helt det samme som fortsætter, så mine forhåbninger til næste år må være at:
1. At jeg nyder min sidste tid som ubekymret gymnasieelev, uden at gå helt i spåner over opgaver og eksamener (Plejer nu ikke at være noget problem)

2. At jeg får sagt farvel med maner, hvad det så end involvelverer af klip i huen og tudeture.

3. At min sommerferie bliver spændende og festlig. Et enkelt fortsæt må være at få købt mig en Roskildebillet.

4. At min tid på højskolen bliver fænomenal. Håber jeg sidder på dette tidspunkt om et år og ikke har tid til at skrive.´

Hopper nu ud fra timeter vippen, (eller går ud og rører i min risengrød!)
Vil igang med at nyde mit sidste år som teenager.