Jeg sidder her på min skole i det nordlige af Sverige, og udenfor er alting helt hvidt - jeps, det sner vanvittig meget, og det ser ikke ud til ,det vil stoppe de näste par timer. Det er nu smukt, meeeeen en lille smule tidligt. Jeg tör slet ikke tänke på, hvordan december og januar bliver! Pyh, men bare rolig jeg skal nok holde ud!
Men nu hvor jeg tänker over det, så elsker jeg jo sneen. Jeg har altid elsket at rulle mig rundt i det, og bare väre det legebarn, jeg altid har väret.
Men nu til den störste nyhed, jeg er blevet onkel - for tredje gang, så det er jo efterhånden en vanesag. Men denne gang blev det en pige, de 2 andre blev drenge, og bevares jeg elsker dem meget höjt, men både min mor og jeg håbede på der snart kom en lille prinsesse som vi kunne nusse om. De 2 drenge hedder Anders og Jacob. Anders fylder 5 til december og Jacob er 3½. De er familiens stolthed. De er så dygtige og kloge, nuttede og dejlige. Har de mest nuttede buttede kinder, og er helt igennem bare nogle guldklumper. Jeg gläder mig utrolig meget til, jeg skal hjem på ferie og se dem igen, og så den lille ny, jeg kan slet ikke vente med at holde hende, og gätte navnet. Ja, i vores familie holder vi på formerne. Ingen får navnet at vide för barnedåben. Sådan synes jeg nu også det skal. Heldigvis kan de ikke kalde hende for Felix!!!!!!! Men jeg håber altså ikke det bliver for gammeldags - tänk om de kaldte hende Bertha eller Maren - nej nej nej, jeg tör slet ikke tänke den tanke til ende!
Nå, men jeg har det fantastisk - det har jeg for det meste. Det har väret en dejlig dag - selvom solen ikke skinner. Men jeg er bare så glad, jeg lever jo!

Martin