Jeg bager ”sunde kammerjunkere”! Måske keder jeg mig lidt. Havde heller ikke mere hvedemel så de er lavet på grahamsmel og en eller anden brødblanding jeg fandt i skuffen. De ligger lige nu og lider i ovnen.

Damerne var her i dag. ”De tjekker mig ikke – de tjekker mig ikke – de er med mig ikke mod mig – de er gode – GODE”. Sådan må jeg sige til mig selv i timerne inden de kommer.

De er også gode og de er med mig – ikke mod mig. Hvorfor jeg har dem? Jamen det er vel fordi jeg havde det problem med alkohol og det skulle foregå som en støtte gennem min graviditet. Jeg tror at selve graviditeten var den ”antabus” jeg havde brug for. Jeg rørte ikke en dråbe og nu…det kunne aldrig falde mig ind! Jeg kan finde på at drikke en Tuborg SUPER LIGHT NO ALCOHOL fordi et gammelt husmor råd siger, at det er godt for mælkeproduktionen…THATS IT og jeg har det storartet med det.

Støtten fra damerne har jeg aldrig rigtig kunne finde men har ikke kunne finde ud af at sige fra. Det var jo et tilbud…en gerning, en god én…tænkte jeg! Sådan én kan jeg ikke finde ud af at sige nej til. Tåbeligt, for intensionen bliver snarere at jeg gør det for dem, frem for at de gør det for mig.

Men ok, jeg sagde ja og besøgene startede.

Det er fint nok. Vi taler godt sammen og i alt det her med Lars, har det sgu været rart med et par faglige hoveder at læne sig op af. Det er ok.

Min seje søn vendte sig fra ryggen til maven for første gang i dag…FORAN DAMERNE! ”De er med mig og ikke i mod mig!” Jaja, men det var alligevel en trumf at han lige gjorde det der.

Inden de gik, roste de mig for den kontakt jeg har med Emil. De sagde jeg klarede alting rigtig fint og det var sgu dejligt at få af vide. Når jeg går så meget alene og ikke har nogen at snakke med om Emil, så bliver jeg hurtigt i tvivl.

Men jeg gør det godt nok! Jeg kan bare ikke finde ud af at bage kammerjunkere.