Hmm, jeg må indrømme jeg er træt af mig selv i dag. Eller i hvert fald træt af hvad jeg gjorde i går. Lassie blev hentet i går eftermiddags, da mine forældre er kommet hjem fra ferie. Og så blev huset da for alvor tomt. Jeg har lavet alt indenfor, af det jeg er i stand til selv, så her er faktisk blevet rigtig pænt. Bort set fra, jeg overhovedet ikke kunne nyde det, og bare gik raste løs rundt. Indenfor en time tog jeg mig selv i at begynde på en bog, starte på at se en film, bage boller og gå en tur i stalden for at planlægge hestebokse, selv om jeg slet ikke har besluttet mig endnu. Alt sammen i mere eller mindre panik. Gik tidligt i seng, men kunne ikke sove, så jeg endte med at stå op og skrive endnu et brev til Tina, primært med spørgsmålet hvorfor; at jeg ikke havde ro, før hun havde svaret mig hvorfor. Kørte endda ind til hende midt om natten, for at smide brevet direkte i hendes postkasse. Fuldstændig vanvittigt, eneste lyspunkt var, at jeg fandt ud af, at jeg godt kan køre bil, selv om det blev noget ujævnt.

Nu har jeg fortrudt, at jeg gjorde det, det er da for ynkeligt. Jeg har ellers altid godt kunne lide at være alene, men i går blev det altså for meget. Kunne bare ikke få tankerne væk fra, hvorfor.

Dagens lyspunkt bliver i eftermiddag, for da kommer Pernille på besøg. Hun er kommet hjem fra Spanien, og hun ringede for lidt siden, og spurgte om jeg gav en kop kaffe. Det gør jeg helt sikkert. Vi snakkede om at flade ud på sofaen og se ”Love Actually” og ”Prince of tides”, gammel film med Barbra Streisand og Nick Nolte, som vi efterhånden har set masser af gange… glæder mig til at se hende, håber hun kan hjælpe med lidt lysere tanker.