Kære Dagbog

Så blev nr. 3 i familien konfirmeret. Denne gang var det min søsters den ældste, Betina. Vi var inviteret til kl. 13 og lige før vi skulle af sted, var der ved at blive lidt panik på. Enten ville vi ankomme efter det givne tidspunkt eller også ville vi ankomme allerede kl. 11, så efter lidt snak frem og tilbage, blev vi enige om at tage en taxa, selvom det nok ville koste omkring 250 kr. Da vognen ankom ville han dog ikke have os med, for vi var 5 og han måtte kun køre med 4. Pludselig blev gode råd dyre, for en halv time senere skulle vi være i Dianalund – ca. 24 kilometer herfra og råd til 2 taxaer, kunne der absolut ikke være tale om. Forsøgte at kontakte min far, men hans mobil var slukket, hvorefter Jesper tilbød at gå ned på stationen, tage det førstkommende tog eller bus. Han ville så godt nok komme senere, men hellere det end vi alle gjorde det, så alt blev reddet på målstregen.
Taxaen prøvede ellers at kalde hjem til centralen, men der var KUN 2 biler i hele Slagelse denne søndag middag og ingen af disse var store vogne. Ikke om han selv forstod det, men sådan var det altså.

Nå, men vi nåede frem til tiden og sikken en flot fest Betina fik. Festen blev holdt i det lille selskabslokale på Kolonien Filadelfia i Dianalund og vi var godt 40 mennesker og vi kunne være der uden problemer. Der var simpelthen så meget mad, at det var en gru. Forretten var noget laks-noget, hovedretten kalv og som dessert islagkager. Og som om det ikke var nok, så var der rigtige konditorlagkager til kaffen, hvoraf den ene blev beundret af alle og børnene især. Lagkagen havde udseende af en mariehøne og så flot lavet og desværre helt umulig at beskrive, men imponerende var den godt nok.

Udenfor skinnede solen fra en klar himmel og det var en rigtig sommerdag, så alle børnene kunne rigtigt boltre sig udenfor, hvilket de også gjorde. Der blev spillet bold, løbet rundt, set på ænder, der var lige i nærheden og vi voksne måtte da også flere gange undervejs i festen udenfor pga. varmen.

Gavebordet var også stort og flot og talte en stor gul kuffert, øreringe, halskæder, penge og ikke at forglemme en ny cykel fra hendes far og mor. Nå ja, den lå godt nok ikke på gavebordet, men stod ved siden af :-)

Ved 20-tiden kunne Tanja bare ikke mere og det var tid at sige farvel og turen hjem foregik med bus.

Ved midnatstide lukkede og slukkede vi huset af, godt trætte ovenpå en god dag.

Tak for festen Betina :-)