Vente vente vente vente!
Det er hvad jeg føler jeg gør for tiden, om det eneste.
Tiden står lidt stille for mig. Jeg har svært ved at få dagene til at gå og bliver lidt forvirret over lysten til, at aftenen og natten skal komme så hurtigt som muligt. Måske fordi det minder mig om den tid, hvor jeg egentlig slet ikke kunne finde lysten til at være tilstede.
Måske ER det bare sådan at være højgravid? Jeg ved det ikke, har ikke prøvet det før men ved også at jeg sådan helt generelt, har et problem med tålmodighed. Der er så mange ting ”i vente”. Gode ting vel og mærket, men det er svært at gå og vente hele tiden.
Jeg venter jo på min lille dreng. Han skulle komme om…25 dage, hvis jeg skal regne med terminsdatoen. Min mave ser sgu ud til at vokse for hver dag nu. Hver morgen synes jeg at den er blevet en lille smule større. I mandags mærkede jordemor på min mave og sagde at jeg han allerede er ved at ramme de 3 kg. Med tanken om at barnet i de sidste uger tager mellem 250 og 300 gram på OM UGEN, kan jeg sgu ikke lade vær´ med at tænke; hvor STOR vil han blive??? Vil han blive for stor til…at komme ud? Vil han måske endda komme før tid? Hvad hvis jeg går over tid, som de jo siger at første gangs fødende normalt gør?
I og med at min krop nu er så optaget af at formere sig, har jeg ikke energi til særlig meget mere. Det gør dagene endnu mere lange og svære at komme igennem. Eller er det depri-hormoner som gør mig uterlig?
Boligområdet; jamen L fik af vide, at han nu står nummer et til en lejlighed gennem hans fagforening. Groft sagt venter vi bare på at én skal beslutte at komme på plejehjem eller…dø (det er meget ældre mennesker der bor i de lejligheder)!!!
Så også her venter vi…
Vores nuværende lejlighed er kvælende lille og området er røvsygt. At føle sig taget i røven hver gang man indbetaler huslejen, gør heller ikke nydelsen ved at være her større. Vi ser begge så meget frem til at KOMME VÆK og hen til et sted, et hjem hvor vi bare har LYST til at være og blive.
Vente vente vente!
Ellers sker her ikke så meget. L er hjemme i denne uge men har sagt han tager af sted for endnu en uge på søndag. Det er jeg sgu ikke særlig tryg ved. Han er afhængig af en færge, der kun sejler til sjælland to gange om dagen. Der er jo teoretisk set en risiko for, at han misser fødslen ved at han tager af sted. Men jeg kan ikke bestemme sådan noget for ham. Det er hans valg men denne gang priser jeg det bare ikke!
Mit humør holder sig på et irriterende stille leje. Jeg synes sgu det er lidt svært men må…væbne mig med tålmodighed (hader tålmoghed).
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
Vente-vente-vente er publiceret
21/03-2007 10:50 af
Bastian.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.