18 år siden

nogle gange er der for langt hjem

Katten ude af sækken
Suree Lio (L...
12 år siden
Barndomsdrømme - Kasper L...
Kasper Lund ...
8 år siden
Lidt af hvert.
Hanna Fink (...
8 år siden
Linsen
Camilla Rasm...
16 år siden
Romanprojekt, kunst, bog ...
Shirley Anke...
11 år siden
Sæsonpræget spisevaner 24...
Anna Gammelg...
2 år siden
Er det noget eller det fo...
Maria jayash...
1 år, 8 måneder siden
Tilbage for en kort bemær...
Kasper Lund ...
8 år siden
Dejligt gensyn
Poul Brasch ...
12 år siden
Livet, døden og kærlighed...
Ace Burridge...
12 år siden
Blæksprutte arme og mange...
Racuelle Hei...
6 år siden
Kender I det?
Hanna Fink (...
11 år siden
Dag 6 på Fyldepennen. Fes...
Gaffa Brandt
11 år siden
Introduktion til mig
Anne Olsen (...
9 år siden
Beskæring af roser
Hanna Fink (...
11 år siden
ressourceforløb the end
Martin Micha...
5 år siden
Jeg har en plan
Halina Abram...
7 år siden
Stilhedens tanker.
Line Ley Jen...
10 år siden
ENGLE ET SMUKT SYMBOL
ingelnielsen
11 år siden
Begrav et sædekorn
Camilla Rasm...
9 år siden
Sommerregn
Regitze Møbi...
10 år siden
Lykken er en svinerøv
Regitze Møbi...
10 år siden
Juleferien var ikke sjov :( Jo, der var da nogle sjove dage, men den sidste aften oedelagde bare alt. Koerte hjem i bilen med en stresset og frustreret carmen(vaertsmor) og de to doedtraette unger bagi skaendtes og skaendtes og skraalede i det uendelige - mens deres mor forsoegte at tysse paa dem, skille dem ad, klappe hunden og redde os ud af en snestorm paa samme tid.

Saa begyndte hun at samle op, saadan som hun altid goer; i en vaertsfamilie skal man snakke om tingene. hvordan det gaar, hvad man goer galt, hvad der skal aendres, osv. D'accord; det er meningen og det er det der goer opholdet godt. Men hun sparer altid sammen i evigheder; denne aften var det galde fra de sidste 2 maaneder der blev lukket ud sammen med agressionerne over julestresset. Ikke fordi hun ikke havde ret i meget af det. Bare at hun som voksen burde kunne tackle det bedre og ikke hakke mig ned med alt paa samme tid som om hun var paa nippet til at smide mig tilbage til danmark naar det i virkeligheden bare for hende var smaating og hun dagen efter opfoerer sig helt normalt og venligt...

Haar aabenbart overset at hun tiltaler alle voksne i familien(inklusive sine foraeldre) for "De", og ikke "du" som boernene goer det. Og har derved fornaermet - ikke familien, for de er ligeglade og meget venlige - men hende enormt ved at tiltale dem allesammen du, selvom ingen har taenkt paa at rette mig. Derudover har jeg sovet for laenge, ligesom hendes mand og boern...hun stod op 7 hver dag og gik rundt og var vred, men ville ikke vaekke folk. havde sagt hende at hun skulle vaekke mig hvis hun ville lave noget, for havde ikke et vaekkeur med, men hun synes det er at bryde ind i mit privatliv(men er alligevel sur paa mig :S). Og saa taler jeg som mine teenagevenner; har som dansker ingen ide om hvornaar et quebecsk ord er stoedende og hvornaar det er iorden; saa har brugt ord der med venner er helt normale, og med voksne aabenbart utilgiveligt. men igen, ingen har sagt et ord om det til mig, foer i bilen paa vej hjem. Derved har jeg brugt et ord der for teenagere kan betyde "kedeligt, trist, svaert, pinligt eller haardt" men for voksne kun "kedeligt" om en aften med hendes familie hvor jeg forstod ingenting paa grund af alles accent og hastigheden de snakke paa, som udtryk for at det var haardt og jeg foelte mig lost. Det saarede hende fordi hun tog det som at jeg sagde hendes familie er kedelige.

Alt det sdagde hun efter hinanden, vredt og saaret, og jeg kunne bare forsoege at forklare at jeg ikke kan aendre noget naar ingen retter mig, men folk tier bare stille og bliver mere og mere vrede indeni. Det gjorde mig enormt ked af det, nu ved jeg ikke hvornaar jeg goer noget rigtigt eller forkert, er forsigtig med alt, men saadan kan man jo ikke leve...har snakket med dem, og nu gaar hun rundt som om intet er haendt, saa maa vel bare vaenne mig til at nogle lever i en hverdag hvor man skaendes mere; havde mine foraeldre eksploderet som hende havde det vaeret virkeligt virkeligt alvorligt, men hun har udbrud som dette hevr dag...

det er bare svaert at vaenne sig til at blive raabt af. selv naar det ikke betyder at hun ikke kan lide mig. ved godt at det bare var en opfordring til at taenke mig om, og at de er glade for at have mig her.....men ville oesnke at hun havde et mindre heftigt temperament; voksne der opfoerer sig som teenagere er besvaerlige, for kan ikke paa nogen maade rette paa hende..

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget nogle gange er der for langt hjem er publiceret 05/01-2007 23:03 af vandmand.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.