Saa har jeg haft jul uden mine foraeldre for foerste gang i mit liv...og hvor jeg savnede dem begge to...maatte ud paa badevaerelset og tude af et par gange i loebet af dagen, men ikke mere end at ingen bemaerkede det, og havde da en dejlig dag alligevel. Med katolsk messe i kirken(foelte mig meget nidstirret da jeg som eneste kirkegaenger blev siddende paa baenken mens de andre gik til nadvers, de kunne jo ikke vide at jeg er protestant, saa jeg ikke har lov at gaa med) og uddeling af mindst halvtreds gaver til alle kusiner og faetre og nevoer og niecer og hvad ved jeg gik dagen hurtigt.

En overraskelse som jeg ikke havde regnet med overhovedet var en meget lang mail fra Andreas..en ekskaereste som jeg hverken har set eller talt med siden forrige foraar havde pludselig fundet ud af at han maaske nok skyldte mig en undskyldning og at jeg er unik og mangler i hans liv og jeg ved ikke hvad mere...Udover at det er smigrende at han stadig taenker paa mig efter saa lang tid og at jeg virkelig har oensket den undskyldning, undrede det mig enormt at han finder ud af at sende saadan en mail efter saa lang tid. Og saa overraskede jeg mig selv ved pludselig for foerste gang i mit liv at sige alt det som jeg ellers noejes med at taenke, og ovenikoebet paa en ordentlig maade uden bandeord og ufine fornaermelser...

Brugte en lang mail paa at forklare ham praecist hvordan jeg havde oplevet det hele og hvor ondt det har gjort og sluttede af med venligt at sige nej tak til at genoptage bekendtskabet. Lyder maaske saert, men selv efter en undskyldning som den har jeg ikke det mindste behov for at have ham i mit liv. Han behandlede mig som skidt og hans facon at skrive paa viste alt for tydeligt hvor lidt hans selvtillid og ego har aendret sig...han fortjente et paent tak, men hvor foeltes det rigtigt at sige nej. Som den foerste gang jeg nogensinde har formaaet at sige nej til nogen der spillede paa min medfoelelse...

er stolt af mig selv..og endnu mere stolt af at jeg endnu ikke har fortrudt. maaske er jeg virkelig ved at aendre mig....?