18 år siden

Tilskuger til depressionens hæslige ansigt

Pigsen
Poul Brasch ...
11 år siden
Før eller siden. Men det ...
Marlene Gran...
12 år siden
Alice, we are not in Wond...
Tine Sønder ...
12 år siden
Har leget lidt med comput...
Poul Brasch ...
11 år siden
En røverhistorie i toget
Anders Husma...
10 år siden
Modet til at turde
evan-noerfoh...
2 år siden
En hyggelig dag
Maria Hahn (...
12 år siden
Så her er jeg.......
Anonymusmama
7 år siden
Begrav et sædekorn
Camilla Rasm...
10 år siden
Hjemkomst
Hanna Fink (...
10 år siden
Koldt
Kenny Raun (...
9 år siden
Sæl
Hanna Fink (...
10 år siden
I korte glimt...
Marlene Gran...
11 år siden
Hverdag igen
Michala Esch...
12 år siden
Tanker
Luxuryline
10 år siden
En hvid rose og strøtanke...
Camilla Rasm...
10 år siden
Hadet til ham der ødelagd...
Musenmia
5 år siden
Vægttab og jobsøgning
Racuelle Hei...
7 år siden
Forfald
Hanna Fink (...
12 år siden
Shoppingtur til Randers.
Ruth Christe...
8 år siden
The last soppetur
Olivia Birch...
9 år siden
Pause
Hanna Fink (...
11 år siden
Jeg er min egen forhindri...
Kasper Lund ...
8 år siden
Så er jeg i gang med en h...
Carsten Cede...
10 år siden
I'm not perfect and I kno...
MysteriousGi...
12 år siden
Magtesløshed ...det ord bliver ved med igen og igen at løbe gennem mine tanker ,Frustration er den uro og angst der fylder hele min krop .
Jeg har denne usigelige trang til at skrige det ud til hele verden, men jeg ved, uanset hvor mange ord jeg sætter på , uanset hvor mange tåre jeg græder , uanset hvad jeg end gør , kan jeg ikke jage magtesløsheden Frustration og angsten ud af mit liv .
Den mand jeg elsker , er i en dyb depression, og jeg ser hans smerte , jeg ser ham fortrænge ind i en verden hvor ingen kan nå ham og jeg ser ham forsvinde længer og længer væk fra mig .
Det må være sådan man føler det ,når man drukner , man synker bare længer og længer ned og uanset hvad man gør hjælper intet man kæmper først en åbenlys kamp for at holde fast i troen og i håbet , men vandet lukker sig over hovede på ,man holder vejeret for håbet er der endnu og lyset kan ses oven over en .
man giver ikke op , men kæmper .
det er hvad jeg gør lige nu kæmper , for at holde fast i min kærlighed til ham , selvom jeg ved at jeg intet kan gøre . Jeg giver ham det spille rum der skal til , lige nu er det ensomheden der tiltrækker ham ,der finder han ro, der finder han sit skjul , for verdens krav , for virkligheden .
Og jeg træder to skridt tilbage for at give ham det "Rum" han lige nu finder nødvendig .
Jeg må og skal tage de to skridt væk fra hans sygdom , kan mærke den æder mig op overskygger mine følelser for ham , inderes inde ved jeg det er det rigtige , og jeg må og skal erkende jeg intet i denne verden kan gøre for han får det beder . og det tager tid .
Et øjeblik er det okay ....at træde de to skridt tilbage , et andet øjeblik er det mest smertene jeg har stået over for , og savnet efter ham længslen efter ham , at mærke hans varme at se hans dejlige øjne , at høre hans latter , er ved at knuse hele min verden .
Jeg kan føle vreden af og til tage over , og jeg har lyst til at løbe væk , lyst til at sige stop , for hvor længe skal jeg vente , på han igen kan rumme min kærlighed ,hvor længe skal jeg vente i denne uvished , om jeg får ham igen , for man kan jo ikke sætte tid på kærlighed? hvor længe kan man ligge sine følelser i dvale , hvor længe kan og skal man sætte sig selv på stand bye ?
Nu har det stået på i 6 mrd , skal jeg vente 6 mrd mere ? 1 år ? 2 år ?
Jeg ved det ikke , vil min kærlighed til ham blive kvalt i min sorg min længsel efter ham , vil den lide en tavs død , i armen af hans sygdom ?
Hele mit indre univers skriger på svar , svar der aldrig kommer , men som kun tiden kan vise .
Ja jeg har et valg , at give op , give slip på ham , men hvordan slår jeg så min kærlighed til ham ihjel ?
Magtesløsheden og Frustration er de ord der plager mine drømme , er de ord der har lagt en jern ring om mit hjerte , er ordene der nære mine tåre , og tænder en ild af vrede i mig .
Men hans kærlighed , bræder så dybt inden i mig , den er så stor , at verden ikke kan forstå den!
Min kærlighed til ham er mit livs lys er mit livs største .
Lige nu står jeg på kanten af afgrunden , jeg skal finde mine vinger , finde styrken i dem til at bære mig over på den anden side af afgrunden , for det der ligger foran mig kan jeg ikke se , det skræmmer mig , men jeg skal finde min styrke mit håb mit mod , sætte at og flyve svæve der ud over så længe mine vinger kan bære mig .

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Tilskuger til depressionens hæslige ansigt er publiceret 26/11-2006 02:52 af RosenQ.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.