Taender jeg en smoeg nu, falder der 2000 baht i boede. Det er en smule misfornoejeligt for mig at skrive uden at kunne aske i tastaturet samtidig men jeg skal proeve om det ikke gaar alligevel.

Jeg befinder mig i en mindre by 150 km vaek fra Bangkok. Kanchanaburi hedder denne by og den huser bla Bridge over River Kwai og tonsvis af historie.
Under vores store rundrejse for et halvt aar siden, endte vi i denne by og opslugte systematisk alt hvad der var af sights og historie. Der er ikke den tur vi ikke har proevet eller museum vi ikke har besoegt. Alligevel vile vi tilbage...

Det var nok roen, time out fra intense Bangkok...en god foelses af trivsel som fik os til at soege tilbage.

Nu sidder jeg saa her alene paa hotellets "netcafe" og spoeger mig selv hvad det lige var vi oenskede at finde?

Han har vaeret nede i nu 2 dage...HELT nede. Vi har knapt vekslet et ord eller et blik.

Maaske skyldes hans nedtur ikke mig eller paa nogen maade drejer sig om mig...men den rammer mig saa haardt!

Jeg har ikke foelt lyst til at foretage mig noget...hvilket vel har gjort det vaerre. Nu foeler han ogsaa skyld over min mistrivsel.

Kunne jeg ikke bare pakke min rygsaek og tage ud og opleve. Der er da vist en kirkegaard jeg endnu ikke har gaaet rundt paa.

Men lysten til at goere saadan nogle ting forsvinder. Jeg kan ikke forstaa hvordan det kan gavne...

Jeg forstaar meget lidt lige nu.

Jeg har ikke drukket...siden den 15. juli. Antabussen er slugt til tiden 2 gange om ugen.

Vi rejsen snart hjem. Jeg gruer for naesten hver dag nu. Gruer for resten af denne her, gruer for i morgen, gruer for at komme hjem.

Det maa naevnes at vi faktisk har haft det rigtig dejligt paa vores tur i Thailand. Vi har oplevet oeer, strande som man kun droemmer om, liv, tilvaerelser som altid foeles saa spaendende men ogsaa fjerne fra vores egne...vi har virkelig haft det godt!

Jeg har bare for vane, at skrive naar jeg er trist.

Alting lyder graat naar jeg aabner op. Der er lyse ting og noget jeg maa vaere taknemmelig for, men mine bekymringer er mange lige nu.

Naa men min taske er pakket og jeg kan gaa ud og fare vild i forsoeg paa at finde ned til The River...Kwai....kvaj...jeg har vaeret der hver dag de sidste 3 dage og stadig kan jeg ikke finde derned.