Kom hjem fra arbejde så træt så træt så træt..
Har været alene med Julie hele dagen, og hun fucker ALT op - så det skal laves to gange..SÅ frustrende.. SÅ sjovt at det jo ikke at snitte løg så tårende løber..
Faldt i den skønneste søvn - men blev vækket af - SURPRISE - Brian og hans anlæg!
For fuld hammer!
Jeg er måske..hmmm.. en smule hysterisk når jeg bliver vækket uden at have sovet nok.
Ringede ned til ham, men han kunne selvfølgelig ikke høre sin telefon.
Så greb jeg det der lå nærmest - hvilket var en stabel tellerkerne og tyrde ned i mit gulv.
Glasskår OVERALT...
Men ingen reaktion fra pyskosen..
Fyrede ned af trappen, lige glad med at jeg havde morgenhår, og maskare i hele fjæset.
Hamrede på han dør.
Som han ikke kunne høre.
Hamrede igen - denne gang med begge hænder...
Som han ikke kunne høre..
SÅ blev jeg først hidsig!
Og sparkede på hans latterlige dør, med bragende musik bag.
Endelig åbnede han. Så lige så sur ud som jeg følte mig.
" Hallo, kan du ikke vente med at banke til mellem numrende?!"
HVAD?!!!!!!!!!!!!!!!
Skreg: "Nej, DET kan jeg love dig for jeg ikke kan! Jeg har i hvert fald stået her ude i 5 minutter nu - og du kunne ikke høre en skid."
Han vrængede på næsen, og sagde:
"Det kan jo ikke være så højt! Jeg kan jo stå her og snakke imens..."
(JA! Men nu har du jo også skruet ned!)
"Det ER fuldstændigt latterligt højt.. Ved du hvad - du kan
fandme gå med op og høre hvor højt det er oppe hos mig!!!!"
"Ja, DET vil jeg gerne, for jeg tror ikke på dig!"
Og så gik han med op i min lejlighed, træder ind i stuen - og vader direkte ind over alle glasskårende!
Hahahahahahaha! Det så VOLD griner ud, som han stod der og ømmede sig.
Pludselig faldt han ned.
"Hvorfor... hvorfor har du smadret alle dem?"
"Ja pga DIG! Fordi jeg bliver så hidsig!"
" Det.. det..må du altså... ikke"
Og så greb han fat i mig. Jeg nåede lige at tænke åh-åh, men så gav han mig bare et rigtig langt - og al al al for tæt - knus.
(?????)
Da han slap mig, sagde han;
"Slap nu af.. Du er jo helt oppe og køre. Du er så hidsig at du ryster..Jeg gør det jo ikke for at genere dig.."
(NEJ, MEN SÅ STOP!!!!!)
Pludselig blev jeg bevidst om at han lige nu - stod ved siden af mit skema.
Mit skema med overskriften " Psyko Brians larme skema til brug i opslidene retsag"
Skemaet med datoer på al det fuck Brian laver..
UPS!
Måtte få ham ud..
"Nå, men jeg skal altså ned og hente noget tøj..." sagde jeg, og kiggede mod døren som sikker flugtvej.
"Øhm..ja ja.. selvfølgelig" sagde Brian, og så gik vi begge to...
_____
Hvor er det FRYD han gik ind i de glasskår!
Ha-ha HA!
Ugens højdepunkt!
Hey, han nævnte sgu da forresten slet ikke om han gav mig ret i musikken var høj eller ej... Havde åbenbart travlt med glasskår
______
Nå, men må hellere feje glasskår op...
Er så træt.. vil bare gerne sove lidt.. Bare 5 minutter, uden larm?
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
Brian på besøg -glasskår er publiceret
09/06-2006 16:05 af
Anastasia.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.