P's liv, en skriveproces ...
Camilla Rasm...
11 år siden
Sommer
Hanna Fink (...
10 år siden
Sindsyg med klarsyn
Michael Nevs...
7 år siden
Ryddedag
Sunstar31
10 år siden
Souvenir fra barndommen
Olivia Birch...
10 år siden
Advarselsbokse og hulahop...
Victoria Wan...
9 år siden
Eksamen
RachelBlack
11 år siden
Nyt maleri
Jytte Westen...
9 år siden
Ikke så halt længere...
Mikala Rosen...
15 år siden
Luftforandring.
Neola
3 år siden
Glædelig blæsevejrs-dag!
Katrine Søre...
11 år siden
Åh ja mere det føles så g...
Maria jayash...
1 år, 6 måneder siden
Stemme
Halina Abram...
7 år siden
Anden dag på Fyldepinden
Gaffa Brandt
11 år siden
15.09.2016
Marianne Mar...
8 år siden
Hjerne Tetris
David Hansen...
9 måneder, 13 dage siden
Ha! Så ser der sgu endelig ud til jeg får lavinen til at rulle ang Brian underbo!

Forleden mødte jeg China town, 1.mt der sagde hun med glæde ville underskrive en evt ny klage.

Her til aften steg Brians musik endnu engang i en sådan en grad at jeg måtte forlade min lejlighed - og søgte tilflugt hos Mikael.
Da jeg i mit flugtforsøg træder ud i opgangen, kan jeg hører hans musik næsten lige så højt som oppe hos mig selv.
Tænkte med det samme på stakkels fru Christinsen st.mh.
Og så..ringede jeg på.

Hun så helt forskrækket ud, men da jeg forklarede hende at jeg ikke kunne være i min lejlighed pga hans musik, og spurgte om hun ikke også var generet af hans larm - lyste hun op i et stort smil og hviskede: "Kom lige inden for..."

Så sad jeg der. I en gammelt kones lejlighed mens Brians musik blandede sig med hendes ord der i den grad var lige så utilfredse som mine.
"Jeg har så tit tænkt på at gå op til dig!" sagde hun, og skævede nervøst mod den væg der vender ind mod Brian.
"Men.. jeg er lidt bange for ham.."

Fik helt ondt af hende. Hun blev ved med at sige: " Vi må gøre det her sammen. Og så står vi 100% sammen, og bakker hinanden 100% op???!"

Måske hun tror jeg tilhører gruppen af kyllinger - og trækker det hele tilbage når det virkelig gælder...
No fucking way.

Min opgang er ligesom Robinson ekspeditionen.
Og jeg var lige ved at være en af de tabere der selv vælger at forlade øen. Men det var heldgvis kun til jeg vandt en robinson dyst og dermed fik noget druesukker. Og blev klar i hovedet.

GAME ON!

For jeg bliver på øen. Og det er lige meget hvilken udfordringer Brian giver mig. Jeg går ikke .
Jeg skal nok vinde.
Jeg vil i hvert fald kæmpe som en anden Dan Marstrøm

Brian..
Selve navnet lugter jo langt væk af problemer.
Bare en eller anden ville stikke HAM ihjel med en kniv.
Bare HAN ville falde i badet, og slå hovedet ned i badekaret. Og dø.. Og først blive fundet en uge efter.
Bare HAN ville få blod/knogle kræft – og ligge på hospitalet hele tiden. Og få taget knoglemavs prøver.
Bare det var HAM der ikke havde noget sted at bo. Som blev nødt til at bo i en kuffert.

Hvorfor skal se ske for alle de gode mennesker?

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Game on! er publiceret 12/05-2006 22:04 af Anastasia.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.