Jeg har nogle lidt dumme dage lige nu… svinger lidt i humør.

Da jeg var hos lægen i sidste uge og beklagede mig lidt over mit helbred, tog han en blodprøve, som jeg nu har fået svaret på. Jeg har for højt stofskifte… :O((
Jeg ved godt, at det ikke er nogen alvorlig sygdom, når blot den behandles, men alligevel synes jeg, det har chokeret mig en smule og givet mange tanker i de seneste par dage. I hvert fald forklarer det min træthed, hjertebanken og hurtige puls, som jeg ellers var bange for måtte skyldes, at jeg ryger for meget. Om man så måske kan vende det, og sige at røgen er skyld i det høje stofskifte… tja måske..!
Nå pyt, jeg spiser pillerne og overvejer alvorligt et rygestop – så må vi se, hvad fremtiden bringer..!

Heldigvis er det hele ikke trist – jeg har haft en dejlig positiv oplevelse også…

Her til aften var jeg en tur i Føtex for at købe lidt ind til påsken, og pludselig er der en dame, der tager mig forsigtigt i armen og fremsiger et forsigtigt ”hej”… jeg kikker på hende og hilser høfligt men usikkert tilbage. Et smil tændes i hendes øjne, og det breder sig til hele ansigtet – et splitsekund er jeg stadig usikker, men så VED jeg det. Ingrid – min gamle veninde, som jeg ikke har set i næsten 16-17 år. Smilet smitter og vi omfavner hinanden. Sådan bare lige der midt mellem kølediskene i Føtex :O)) Fuldstændig fantastisk – hun har travlt, og en smule panisk udveksler vi telefonnumre og mailadresser med løfter om at gøre noget ved det..! Hun suser videre, og jeg står helt målløs tilbage og må sunde mig lidt, før jeg går videre med indkøbsvognen og dosmersedlen.
På vejen hjem i bilen, bundfæller indtrykkene sig, og minderne vælter frem – og sammen med dem tårerne af glæde og bevægelse.
Tænk, hvis den forbindelse, det venskab, kan genoptages – og det tror jeg virkelig på, at det kan..! Hun var min veninde i de svære år i mit første ægteskab, og hun fulgte mig, da jeg blev skilt, gift igen og fødte Lene. Hun er fadder til Lene og hun var vidne, da jeg blev gift anden gang på rådhus for nu 18 år siden. Af forskellige grunde skiltes vores veje, som det jo nogen gange kan gå her i livet, og vi har ingen forbindelse haft siden,,,,
Jeg har skrevet mail til hende nu i aften – det kunne jeg jo slet ikke vente med, så nu glæder jeg mig jo bare til at få svar tilbage.

Jeg er sikker på, at mit motto ”intet er tilfældigt” stadig holder stik – der er helt klart en mening med at jeg pludselig skulle møde hende igen.

Hvor er dejligt at få sådan en oplevelse – oven på forskrækkelsen med stofskiftet, er der pludselig balance i tingene…. på en eller anden forunderlig måde :O)

Rigtig god påske vil jeg ønske for jer derude

Kærligst
Wildrose